Børn overrækker rekorddonation til Røde Kors: - Det er næsten urealistisk

Børn fra Marievangsskolen i Slagelse overrakte fredag en rekord stor check til den lokale afdeling af Røde Kors.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

17.316 kroner blev fredag overrakt til den lokale Røde Kors i Slagelse.

Det er børn fra Marievangsskolen i Slagelse, som har samlet pengene ind ved den årlige markedsdag arrangeret af skolens SFO. 

Mattis Glendorf Callesen fra 2.C var med til at overrække pengene og synes, at det var rart at tænke på, at børnene fra de familier, hvor der ikke er så mange penge, også kan få deres juleønsker opfyldt. 

- Hvis der for eksempel var en fattig familie, hvor barnet ønskede sig en legobåd rigtig meget, men de kun havde én krone, så kan vi hjælpe dem, siger Mattis Glendorf Callesen.

Mattis Glendorf Callesen var med til at overrække de 17.316 kroner til Røde Kors i Slagelse.
Mattis Glendorf Callesen var med til at overrække de 17.316 kroner til Røde Kors i Slagelse. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Slog rekord

I mere end 20 år har Marievangsskolen afholdt markedsdag, hvor der har været boder og lotteri med gaver fra de lokale forretningsdrivende. 

Alle årene er overskuddet blevet doneret til Røde Kors. 

De forrige to års markeder blev aflyst på grund af corona, men i år var markedsdagen tilbage, og beløbet, der blev samlet ind, slog alle rekorder.

Læs også
Kræftramte veninder arrangerer lokalt indsamlingsløb: - Man bliver lidt rørt over, at så mange støtter op
Læs også
Kræftramte veninder arrangerer lokalt indsamlingsløb: - Man bliver lidt rørt over, at så mange støtter op


- Det er næsten urealistisk, at man har samlet så mange penge ind på sådan en markedsdag. Vi er hos Røde Kors glade for, at vi får alle de penge, siger Kaj Johansen fra Røde Kors i Slagelse og tilføjer:

- Vi bruger dem til mandelgaver til de mindre bemidlede familier, der skal have nogle julepakker, og så bruger vi dem til hjemløse.


Nyhedsoverblik