Blottede sig for 14-årig pige

En 21-årig mand blev i nat anholdt efter at han havde blottet sig for en 14-årig pige i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 14-årige mødte blotteren klokken 03.30 natten til lørdag ved kirkegården ved Smedegade i Slagelse. Han havde trukket sine bukser ned om anklerne, og stod med sit lem i hånden.

Manden spurgte den 14-årige om hun ville have sex med ham. Det ville hun ikke, så hun stak i løb og søgte hjælp på en tankstation. Politiet blev tilkaldt og de kunne kort efter anholde den 21-årige mand fra lokalområdet.

Den 21-årige er nu løsladt igen, men sigtet for blufærdighedskrænkelse. Politiet har nu hans DNA-profil og billede i deres register.


Nyhedsoverblik