¨

Blev taget uden kørekort - for 7. gang

Foto: TV ØST

En 19-årig mand fra Korsør blev onsdag standset af politiet. Det viste sig at han - igen - havde sat sig bag rattet, selv om han har fået frakendt sit kørekort

Onsdag klokken 11.57 standsede politiet en bil på Halskovvej i Korsør.

Føreren af bilen var en 19-årig mand fra Korsør, som har fået frakendt sit kørekort. Det var 7. gang, han blev standset uden kørekort.

- Alle i politiet kender ham. Hver gang han møder en patrulje, bliver han stoppet, fortæller Hugo Larsen, som er vicepolitikommissær hos Lokalpolitiet i Slagelse.

Politi tog bil

Den 19-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og politet beslaglagde samtidig hans bil.

- Det syntes han var dybt tragisk, og han var helt oppe i det røde felt i går, siger Hugo Larsen til TV2 ØST.

Manden mente ikke, det var rimeligt, at politiet beslaglagde hans bil, så en dommer skal i dag, torsdag tage stilling til, om politet har handlet korrekt.

Når politiet ikke tidligere har beslaglagt mandens bil, er det fordi, det ikke hver gang har været hans egen, han har kørt rundt i.

- Vi kan jo ikke beslaglægge en bil, der ikke er hans, fortæller Hugo Larsen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App