Bilbrand spærrede dele af Storebæltsbroen

​En bilbrand spærrede højre spor på Storebæltsbroen mod Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdatering: Branden er nu slukket.

Bilister skal væbne sig med tålmodighed, hvis de skal over Storebæltsbroen mod Sjælland, da en bilbrand lige nu skaber en del trafikale problemer på stedet.

- Der er tale om en bilbrand på lavbroen ved Nyborg. Det er gået ild i ledningsnettet i en veteranbil, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har derfor valgt at spærre højre spor i retning mod Sjælland.

- Jeg kan se, at Fyns Politi er på stedet, og der er blevet sendt en brandbil afsted. Men der er ikke rekvireret nogen ambulance, siger Stefan Jensen. 

Derfor vurderer vagtchefen, at ingen personer er kommet alvorligt til skade.