Beboere evakueret efter større brand i etageejendom

Ild i en emhætte forårsager kraftig røgudvikling i en etageejendom på Fisketorvet i Slagelse. Beboere er blevet evakueret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag aften gik der brand i en etageejendom på Fisketorvet 4 i Slagelse. 

Meldingen kom til brandvæsnet klokken 18.18.

Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at branden formentlig er opstået i en frituregryde, som derefter har bredt sig op i emhætten, hvilket har skabt en større brand. 

Men ilden udvikler altså også kraftig røg, og beboere er nu blevet evakueret. 

- Det brænder stadigvæk i ejendommen, men det er vigtigt, at folk holder sig væk, så vi kan få noget arbejdsro på stedet, siger vagtchef, Em Christensen, til TV ØST.

Der er ingen tilskadekomne, lyder det fra vagtchefen.

 


Nyhedsoverblik