Beboer på Motalavej: - Vi skal være langt mere konsekvente

Zouher Abdullatif er født på Motalavej og vil bo i det uroplagede område i mange år fremover. Derfor kræver han også lovgivningen ændret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi bliver nødt til at ændre de ting, der ikke fungerer herude.

Zouher Abdullatifs holdning er klar. 

Han er født og vokset op på Motalavej i Korsør. Et fedt område, som han holder meget af og som i 99 ud af 100 dage er fantastisk, hvis han selv skal sige det. Han er far og vil bo i området mange år fremover med sin familie. 

Derfor deltog han i torsdagens dialogmøde med tre socialdemokratiske ministre, heriblandt statsminister Mette Frederiksen, som var kommet til Korsør for at høre om den seneste tids eskalering af en årelang uro mellem to familier.  

En uro, der blandt andet har resulteret i skyderier, knivstikkerier, masseslagsmål og flere tilfælde af vanvidsbilisme. 

Grafik: Få overblik over sommerens uro på Motalavej 

Grafik Nick Abilgaard. 
 
Zouher Abdullatif efterlyser mere konsekvens. 

- Vi skal være langt mere konsekvente herude i området og handle her og nu. For min skyld, for de ældres skyld, men mest af alt for de børn,  der skal være herude i længere tid. Jeg har også selv børn, og det er også derfor, jeg gerne vil blive hørt.

Han beretter om en god stemning til mødet, der varede i en time. 

- Det er rart, at de (ministrene, red.) gider kigge forbi. Så må vi se, hvor langt der er fra tale til handling, siger han.

Komplekst at fjerne kriminelle familier

Skal man tro Mette Frederiksen, bliver der ikke langt fra tale til handling. Efter mødet sagde hun i hvert fald på et pressemøde, at regeringen agter at lytte til Motalavejs beboere og konkret vil slå hårdere ned på flere kriminelle forhold. 

Bilister, der kører vanvidskørsel, skal få taget bilen på stedet, mens en overtrædelse af et zoneforbud skal straffes hårdere. Endelig skal familier i boligområder, der begår kriminalitet, hurtigere kunne smides ud af deres lejligheder. 

motalavej
Læs også
Efter dialogmøde på uroplaget Motalavej - regeringen er klar til at hjælpe utrygge beboere
motalavej
Læs også
Efter dialogmøde på uroplaget Motalavej - regeringen er klar til at hjælpe utrygge beboere

Justisminister Nick Hækkerup siger til TV2 ØST, at han har en forhåbning om, at stramningen mod vanvidsbilisme kan træde i kraft 1. januar, mens at det er mere kompliceret at ændre lovgivningen i forhold til at opsige lejemålet hos enkeltpersoner eller familier. 

- Det er komplekst at få reglerne på plads på det område, men vi arbejder med at se, hvordan vi kan få det strikket sammen, så vi på den ene side kan smide folk hurtigere ud og på den anden side stadig have retssikkerhed.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) var en af de ministre, der var til dialog
Justitsminister Nick Hækkerup (S) var en af de ministre, der var til dialog Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Han siger desuden, at regeringen vil hæve straffen for at skyde fyrværkeri mod politiet og brandvæsnet. Det skete blandt andet i Ladegårdsparken i Holbæk til det seneste nytår. 

Politi ramt af fyrværkeri
Læs også
Efter "vanvittigt" nytår skal hårdere straffe stoppe angreb med fyrværkeri
Politi ramt af fyrværkeri
Læs også
Efter "vanvittigt" nytår skal hårdere straffe stoppe angreb med fyrværkeri

- Det skal vi gerne have på plads midt i december, for det skulle jo gerne gælde henover jul og nytår, når der faktisk bliver fyret fyrværkeri af, siger Nick Hækkerup. 


Nyhedsoverblik