Bankdirektør og bestyrelsesformand hives i retten

Konkursbo kræver, at den tidligere direktør og bestyrelsesformand for Andelskassen JAK i Slagelse personligt erstatter tabene på 10 kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tidligere direktør og bestyrelsesformand for Andelskassen JAK i Slagelse bliver nu sagsøgt af resterne af den tidligere andelskasse for tabene på 10 kundeengangementer.

Det skriver Sjællandske.

Der er tale om den tidligere bankdirektør Wolmer Møller samt bestyrelsesformand Thomas Lindboe.

De to mødes med et krav på hele 14,3 millioner kroner, skriver avisen.

Der kan desuden være flere sagsanlæg på vej, oplyser avisen.

Andelskassen JAK i Slagelse blev tilbage i efteråret 2015 overtaget af Finansiel Stabilitet, efter et kaotisk forløb med beskyldninger om, at hvidvaskningsreglerne ikke blev overholdt.


Nyhedsoverblik