Banedanmark tester nyt skærmdesign på sjællandske togstationer

Fra den 4. november og til midt i december tester Banedanmark et nyt design på trafiktavlerne på en række sjællandske togstationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du skal med toget fra Korsør, Slagelse eller Ringsted, så du i den nærmeste fremtid måske lægge mærke til, at trafikinformationerne på stationens skærme har fået nyt design.

Det skyldes, at Banedanmark tester et nyt design på en række togstationer mellem Roskilde og Esbjerg.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Skal øge overskuelighed

Det nye design skal gøre trafikinformationerne på stationerne mere overskuelige. Blandt andet kan man som noget nyt se, hvornår toget er fremme på de enkelte stationer, hvor cykelvognen er, og om dørene er ved at lukke.

- Vi har arbejdet på at skabe et enklere og mere overskueligt design, som passagererne lettere kan forstå. Derfor har vi fjernet det, der kan forvirre og arbejder mere med ikoner og animationer i stedet for tekst. Designet er testet i flere omgange på passagererne, og vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger, siger Louise Christensen, der er chef for trafikinformationssystemerne i Banedanmark.

untitled_design_3.jpg
Læs også
Regionen fortsætter kampen for nedslidt jernbane - nu retter de fokus mod Banedanmark
untitled_design_3.jpg
Læs også
Regionen fortsætter kampen for nedslidt jernbane - nu retter de fokus mod Banedanmark

- Nu tester vi teknikken, så vi kan se, om der er noget, der skal ændres, inden vi ruller det nye design ud over hele landet til næste år.

Banedanmark oplyser, at det nye design er ”lyst og let, og at de skifter til et særligt natdesign, når det bliver mørkt, for ikke at genere passagerernes øjne om natten.

I 2020 kommer der også en app, hvor man kan se afgangsskærmen på vej til en station.

Om testen:

Fra den 4. november til midt i december kan man møde de nye skærme på i alt 13 stationer, mens Banedanmark tester teknikken.

 

På Sjælland: Korsør, Slagelse, Ringsted, Borup, Viby Sj og Roskilde

På Fyn: Nyborg, Middelfart

I Jylland: Esbjerg, Bramming, Vejen, Lunderskov, Kolding

 

Det er ikke alle skærme på de nævnte stationer, der bliver testet samtidig, så man kan godt opleve at se både det gamle og det nye skærmdesign på den samme station.

 

 

Kilde: Banedanmark

 

 
  Foto: Banedanmark

Nyhedsoverblik