Arla nedlægger 140 stillinger: Lokalt mejeri går fri

Arla må nedlægge over hundrede stillinger. Men det lokale mejeri i Slagelse, som producerer frisk mælk, bliver ikke ramt af fyringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den landmandsejede virksomhed, Arla Foods, har valgt at nedlægge 140 stillinger, da de har ændret en række af deres virksomhedsfunktioner.

De er nemlig i gang med at omdanne Arla Foods til en stærkere og mere konkurrencedygtig virksomhed. Det skriver Arla Foods i en pressemeddelelse.

Arla Foods har flere mejerier i hele landet og blandt andet et mejeri i Slagelse, hvor de producerer frisk mælk. Men her der ingen fyringer på vej.

Går ikke ud over produktionsstillinger på mejerier

Fyringerne rammer primært medarbejdere i Jylland, mens medarbejderne på det regionale mejeri undgår en fyreseddel.

Det fortæller Åse Andersson, som er pressechef hos Arla Foods.

- Nej, der er ingen fyringer he. Det er hovedsageligt på hovedkontoret i Aarhus. Der er også et par stykker ude i nogle af de andre lande, vi er i, der også bliver ramt, siger Åse Andersson, og fortsætter:

- Det er ikke produktionsstillinger på mejerier. Det er mere kontorarbejde, vi nedlægger.

Udover stillingerne i Aarhus, vil et mindre antal stillinger på virksomhedens administrationskontorer i Europa og Nordamerika også blive nedlagt ifølge pressemeddelelsen.

Udmeldingen kommer efter, at Arla Foods tidligere ud i år lancerede deres transformationsprogram Calcium.

Det er et treårigt program, som virksomheden gennemfører for at effektivisere og samtidig spare for mere end 400 millioner euro. De forventer, at besparelserne er opnået inden udgangen af 2020.


Nyhedsoverblik