Arkæologer leder efter nye vikingespor på Trelleborg

Der er tidligere fundet store levn fra vikingetiden på Trelleborg ved Slagelse. Nu begynder nye arkæologiske undersøgelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg kan love, at vi finder noget, men hvad det bliver – ja, det er jo det, der gør de her undersøgelser så spændende.

Sådan siger Anne-Christine Larsen, der er arkæolog og museumschef på Trelleborg ved Slagelse.

quote Det kunne jo være fantastisk, hvis vi fandt et vikingeskib eller et værft

Anne-Christine Larsen, arkæolog og museumschef på Trelleborg

Onsdag begyndte nye undersøgelser af Danmarks bedst bevarede vingeborg fra Harald Blåtands tid. Der er tidligere blevet fundet landets eneste vikingeskjold på stedet, så der er høje forventninger til at gøre endnu flere store fund.

- Vi har allerede fundet noget. Vi kan se på georadaren, at der er strukturer. Præcis hvad det er, må vi vente på at finde ud af, til alle målingerne er taget, og vi kommer ind og får tolket på det, men det kunne jo være fantastisk, hvis vi fandt et vikingeskib eller et værft, siger Anne-Christine Larsen.

Nye metoder tages i brug

De nye metoder, der tages i brug hedder magnetometer og georadar.

Den førstnævnte går ud på, at man måler små magnetiske afvigelser i jorden. Det kan være for eksempel metal, keramik, affaldsdynger eller andet brændt materiale. 

Ved hjælp af georadar kan man sende radiobølger ned i jorden og måle, om der er energi, der bliver reflekteret tilbage. 

Sidste gang borgen blev undersøgt var fra 2008 til 2010. Her fandt man vikingeskjoldet.
Sidste gang borgen blev undersøgt var fra 2008 til 2010. Her fandt man vikingeskjoldet. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

På den måde vil det vise strukturer under jorden, der kan være grave, kogegruber eller stenkonstruktioner.

- Det giver et billede af, hvad det er for arkæologiske strukturer, der er nede i jorden, men også hvordan hele landskabet har set ud omkring Trelleborg. Med de nye undersøgelsesmetoder kan vi se præcis, hvor vi skal sætte spaden i jorden, siger Anne-Christine Larsen.

Kunne man sejle til Trelleborg?

Sidste gang borgen blev undersøgt var fra 2008 til 2010. Her fandt man vikingeskjoldet. 

Nu håber museumsfolkene på flere gode fund, og så er der også store spørgsmål om infrastrukturen, de gerne vil have besvaret.

- Trelleborg er en af de mest komplekse og bedst befæstede borge, og vi er meget nysgerrige på at få ny viden om den. Hvordan kom man for eksempel til Trelleborg for 1000 år siden? 

- Kunne man sejle via åerne? Hvis man kunne, hvad er det så for skibe, man kunne sejle til Trelleborg med? Hvordan var adgangen fra landsiden til sydporten? lyder det fra Anne-Christine Larsen.

At man har kunne sejle til Trelleborg er ikke helt utænkeligt. Borgen er nemlig omgivet af Tude Å og Vardeby Å. De to åer bliver til én vest for borgen og ender til sidst i Storebælt. Vandstanden i åerne har ændret sig gennem årene, og måske har de været dybere for 1000 år siden. 

Så kunne man godt sejle med et mindre vikingeskib, der ofte ikke stak dybere i vandet end en enkelt meter. 

En del af Danmarks forsvar

Harald Blåtand byggede oprindeligt borgen i år 980. Borgen var en del af den strategi, kongen og hans bygmester havde lagt for at samle Danmark. 

Derfor blev landets fem ringborge placeret på strategiske steder i det danske landskab.

quote Det er en stor dag

Anne-Christine Larsen, arkæolog og museumschef på Trelleborg

Trelleborg blev opdaget under udgravninger i 1933-1942 af arkæologen Poul Nørlund som den allerførste af ringborgene. Siden da er der altså udviklet meget bedre og præcise metoder, og så er der store dele af borgen, der faktisk aldrig er blevet undersøgt. 

Det drejer sig blandt andet om indre del af borgen, området ned mod åen, pladsen foran borgen og området omkring det rekonstruerede langhus, som nu skal undersøges.

- Vi er virkelig glade, for vi har ventet i halvandet til to år på at lave de her undersøgelser. Det er en stor dag og en stor tid, hvor vi håber at kunne finde nyt og finde ud af hvilken rolle, Trelleborg havde i Harald Blåtands regeringstid, lyder det fra museumschefen.

Sidste år ansøgte folkene bag Trelleborg og de fire andre ringborge om at komme med på UNESCO's liste over verdensarv.

Afgørelsen om, hvorvidt vikingborgen gør pyramiderne i Giza, Operahuset i Sydney og Den Kinesiske Mur selskab, er ikke afgjort endnu. Men lykkes det at komme på listen, forventes det, at besøgstallet hos Trelleborg bliver fordoblet fra de nuværende 75.000 besøgende årligt. 

Borgens betydning

De undersøgelser, der går i gang nu skal overordnet bruges til at blive klogere på, hvordan borgen er blevet brugt som befæstning i det danske forsvar sammen med de øvrige ringborge. 

Ifølge Nationalmuseet kan der have været en havneby tæt på udmundingen ved Storebælt. Det kunne det godt tyde på med områdes stednavne som Hejninge, Forlev, Stillinge og Næsby, mens der også er tidligere enkelte fund, der indikerer, at der har været bygget af vikinger i området. 

Undersøgelserne er en del af et større forskningsprojekt, der skal undersøge oplandet med endnu flere og mere tekniske metoder.

Undersøgelserne foretages i et samarbejde mellem Trelleborg, Nationalmuseet og Arne Anderson Stamnes fra NTNU, Vitenskapsmuseet, Institutt for arkeologi og kulturhistorie.

 Undersøgelserne er støttet af Krogagerfonden, NTNU, Nationalmuseets Forskningslegat og Slagelse kommunes Landdistriktspulje.

Udover Trelleborg er de fire øvrige ringborge Borgring ved Køge, Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Løgstør.