Affyrede skud mod parkeret bil

Natten til tirsdag blev der skudt mod en parkeret bil på Motalavej i Korsør. Ifølge politiet er det et jagtgevær, der er blevet affyret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bagruden i en parkeret bil på Motalavej blev natten til mandag smadret af skud fra et jagtgevær. Det fortæller politiet til TV ØST.

På bagsædet i bilen fandt politiet flere hagl. Ingen er kommet til skade ved skudepisoden, som politiet kalder for hærværk.

Politiet har været til stede på Motalavej det meste af dagen, og de har afspærret parkeringspladsen, hvor bilen holdt parkeret.

- Vi har selvfølgelig talt med en del mennesker derude i dag, men vi har ikke anholdt nogen i sagen. Vi mangler stadig at lave en del undersøgelser derude, siger Anders Mikkelsen, der er vagtchef for Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Politiet skal nu have kigget nogle overvågningsvideoer igennem, som de håber, kan bringe dem nærmere en opklaring.

Lige nu har politiet intet motiv for skudepisoden.  


Nyhedsoverblik