Ældre kvinde dør efter fald i Slagelse

En ældre kvinde er torsdag eftermiddag fundet død på Kierulffsvej i Slagelse. Politiet mener, at den ældre kvinde er død efter at være faldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre kvinde er torsdag eftermiddag afgået ved døden på Kierulffsvej i Slagelse. Politiet mener, at kvinden er død af skader, hun har fået ved to fald.

- Vi kan selvfølgelig ikke sige noget med sikkerhed endnu, men det ser ud til, at hun er død som følge af fald. Hendes skader stemmer overens med, at hun først er faldet - er kommet på benene igen, hvorefter hun er gået et par meter og igen er faldet, siger Jens Frederiksen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Da politiet kommer til stedet er hun livløs, og beredskabet kan ikke genoplive hende.

- Tragisk uheld

Politiet arbejder lige nu stadig på stedet og senere vil der også skulle foretages et ligsyn, der skal endeligt skal fastlægge, præcis hvad der ligger bag dødsfaldet.

Vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi understreger dog, at de ikke mener, at der ligger noget mistænkeligt bag.

- Intet tyder på noget som helst kriminelt i den her sag. Alt peger på, at det her er et meget tragisk uheld, siger Jens Frederiksen.

Ifølge politiet var den ældre kvinde bosiddende i området.


Nyhedsoverblik