Ægtepar hjemme igen efter påsat brand

Det ældre ægtepar, hvis hus natten til torsdag blev forsøgt brændt ned i Slagelse, er nu hjemme igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et tydeligt rystet ægtepar, der torsdag eftermiddag vendte hjem til deres hjem i Slagelse, efter deres hus natten til torsdag blev forsøgt brændt ned.

Det fortæller TV ØSTs rapporter Anders Garde, der befinder sig på Fasanvænget, hvor branden blev anmeldt til politiet klokken 02:26.

Ægteparret ønskede dog ikke at tale med pressen ved hjemkomsten.

Området omkring deres hus er torsdag eftermiddag stadig afspærret af politiet, men de tekniske undersøgelser på stedet er tilsyneladende afsluttet, fortæller han.

Ingen fjender

Ægteparret vågnede natten til torsdag op til en kraftig lugt af røg i huset fra en brand, der tilsyneladende er blevet antændt flere steder.

Det har fået politiet til at konkludere, at branden tilsyneladende er påsat. Politiet har dog slået fast, at ægteparret ikke havde fjender, og politiet kender ikke til noget motiv for ildspåsættelsen.

Politiet håber onsdag eftermiddag at kunne fortælle mere om branden i familiens hus.

Politiet har efterlyst vidner, der kan have set noget usædvaneligt omkring Fasanvænget natten til torsdag. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik