Abdi dansk mester i Cross

Abdi Hakin Ulad fra Korsør vandt søndag det danske mesterskab i 10 kilometer Cross.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medaljerne og titlerne er strømmet ind hos løberen Abdi Hakin Ulad fra Korsør Atletik og Motion i denne sæson. Og søndag blev det danske mesterskab i 10 kilomter Cross føjet til listen med suveræn sejr ved DM i Viborg.

I november vandt Korsør-løberen det nordiske mesterskab, og også Eremitage-løbet og en bronzemedalje ved U23-EM er på resultatlisten for 2013.

På den her første decemberdag var Abdi Hakin Ulad endda fuldstændig suveræn og 13 sekunder foran nummer to.

Med sejren kunne den somaliskfødte løber for anden gang i karrieren løfte Kongepokalen, som siden 1905 er blevet overrakt den danske mester i cross, tidligere terrænløb.

"Det her DM er ét, som jeg gerne vender tilbage til hvert år," siger Abdi Hakin Ulad i en pressemeddelelse med henvisning til den unikke tradition, som knytter sig til mesterskabet, som samtidig er en fremragende optakt til sæsonens virkelige mål, som er EM i Serbien næste weekend.


Nyhedsoverblik