I dag er Sprogø for de fleste blot en lille grøn plet, vi passerer i høj fart, når vi krydser bæltet mellem Sjælland og Fyn. Men for 500 kvinder i perioden 1923 til 1961 var Sprogø et hjem. Ikke et hjem de selv havde valgt, men et sted, de var blevet anbragt og gemt væk.
- Det var sølle stakler på samfundets bund. Kvinder der hutlede sig igennem tilværelsen. Måske havde født uægte børn eller havde ry for at være letlevende kvinder, fortæller Henning Jahn, der er frivillig og daglig leder af Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, der blandt andet har en udstilling om kvinderne på Sprogø.
Kvinderne blev i deres samtid betragtet som moralsk åndssvage og dermed farlige for samfundet, og derfor skulle de anbringes på Sprogø - en ø, så de ikke kunne slippe væk.
- Man mente de var bærere af farlige gener, og hvis de fik børn, så ville de føde defekte børn, og da de havde en meget lav seksualmoral, så ville hele danmark blive oversværmet af defekte mennesker, og det havde samfundet ikke råd til dengang, så man måtte gribe ind gennem sterilisation, siger Henning Jahn.
Til minde om kvinderne
Gennem årene blev flere hundrede kvinder steriliseret. Manden bag var overlæge Christian Keller, der sørgede for at anbringe og lave indgrebene på kvinderne.
Det er vigtigt, for så glemmer vi aldrig deres historie
På øen finder man en mindesten for Christian Keller, men ikke for kvinderne, og det er forkert, mener Henning Jahn.Han vil gerne have en mindesten for kvinderne rejst på øen, og så skal man kunne besøge et lokale, hvor man kan få indblik i kvindernes historie.
- Det er vigtigt, for så glemmer vi aldrig deres historie, og jeg har det også lidt sådan, at kvindernes sjæle, de får simpelthen ikke fred før, de får et monument af en art som kan være med til at sikre, at vi aldrig glemmer dem. Det samme gælder udstillingen: At den almindelige dansker, der besøger øen, får fortællingen. Den rigtige fortælling om kvindeanstalten på øen, siger Henning Jahn.
Han understreger, at man i samtiden mente, man gjorde noget godt og rigtigt.
- Man gjorde det ikke for at være ond, man troede på det, man gjorde. Det var meget fremme i tiden, at man skulle kigge på arven, og ikke hvordan man blev påvirket af ens omgivelser.
- På den anden side synes jeg, at de her kvinder, som har været udsat for så voldsomt et overgreb som både en anbringelse og en sterilisation har været, at de skal altså have en undskyldning, siger Henning Jahn.
Elvira Nielsen blev steriliseret
I 1998 mødte TV2 ØST Elvira Nielsen, som var en af de kvinder, der som ung endte på anstalten på Sprogø. Ligesom mange andre blev hun mod sin vilje tvangssteriliseret under sit ophold på øen. Her fik Elvira Nielsen at vide af personalet, at hendes mor havde skrevet under på, at indgrebet kunne gennemføres.
Du skulle have haft lov at få et par børn, sagde hun. Men jeg blev sørme steriliseret
- Men da jeg engang kom hjem til min mor, spurgte jeg, om hun havde skrevet under på, at jeg skulle steriliseres. Nej, sagde hun så, det har jeg aldrig gjort, forklarede Elvira Nielsen:
Ifølge Elvira Nielsen havde personalet altså ikke kun tvangssteriliseret hende, men også løjet om det over for hende.
- Du skulle have haft lov at få et par børn, sagde hun. Men jeg blev sørme steriliseret, fortalte hun til TV2 ØST.
De kvinder, der var på Sprogø i længst tid, var der i 38 år.
Det er i dag Sund og Bælt, der ejer bygningerne på Sprogø, og de oplyser til TV2 ØST, at man ikke ønsker at give private adgang til Sprogø, men at man gerne vil i dialog med museet om en mindsten for kvinderne.