80-årig udsat for tricktyveri

En ældre kvinde blev mandag eftermiddag udsat for et tricktyveri i Slagelse. Tyven slap væk med flere tusinde kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 14 i går eftermiddag blev en 80-årig kvinde udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på Kierulffsvej i Slagelse. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

En mand ringede på døren, og under påskud af, at der var klaget over for meget kalk i vandet, kom han ind i lejligheden. I køkkenet lykkedes det tyven at stjæle nogle tusinde kroner, som den ældre kvinde kort forinden havde hævet i banken. Herefter forlod manden lejligheden.

Han beskrives som udlænding, omkring 42-45 år, ca. 185 cm høj, kraftig af bygning, rundt hoved, ingen skæg. Tyven bar blå/lilla arbejdsbukser.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set tyven.


Nyhedsoverblik