71-årig mand får fængselsstraf efter knivoverfald ved indkøbscenter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 71- årig mand er i dag fundet skyldig i forsøg på manddrab ved et overfald, han begik den 4. april 2022. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Drabsforsøget foregik ved et busstoppested ud for Vestsjællandscenteret i Slagelse. Her stak manden en 70-årig kvinde i ryggen med en kniv to gange. 

De to kendte ikke hinanden, og der havde ikke været nogen forudgående kontrovers mellem dem. Manden blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet.

Ville ikke forlade landet

Ifølge Susanne Bluhm, der er specialanklager ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, erkendte den 71-årige sin skyld i retten. 

- Han har selv forklaret, at han kort forinden havde fået at vide, at han ikke kunne blive i Danmark. Det var han frustreret over og valgte så at begå overfaldet, fortæller Susanne Bluhm.

Nu er den 71-årige blevet idømt seks års fængsel og er blevet udvist med et indrejseforbud for bestandigt. Den 71-årige modtog dommen og er fortsat fængslet.

Læs også
70-årig kvinde stukket ned
Læs også
70-årig kvinde stukket ned

Der har ifølge Susanne Bluhm ikke været foretaget mentalundersøgelse, da der ikke har været tegn på, at den dømte havde en psykisk sygdom. Manden afsoner derfor i et almindeligt fængsel.

Susanne Bluhm oplyser desuden, at den forurettede, den 70-årige kvinde, er kommet sig uden fysiske mén efter overfaldet. 



Nyhedsoverblik