70-årig kvinde stukket ned

Politiet anholdt efter knivstikkeriet en 71-årig mand, som er sigtet for grov vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 70-årig kvinde fra Slagelse blev tilsyneladende umotiveret stukket i ryggen med en kniv ved Vestsjællandscenteret i Slagelse mandag eftermiddag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Kvinden blev tilsyneladende umotiveret stukket i ryggen med en kniv, og en politipatrulje så kort efter en mand, der passede på signalementet af gerningsmanden i nærheden, oplyser politiet.

Læs også
Kvinde stukket ned ved indkøbscenter
Læs også
Kvinde stukket ned ved indkøbscenter

En 71-årig mand blev kort efter anholdt og sigtet for grov vold. Billeder fra stedet viste, at manden blev ført væk i en hvid DNA-dragt

Kvinden blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. Tirsdag formiddag meldes hun uden for livsfare.

Fandt muligvis gerningsvåbnet

Mens politiet arbejdede på stedet, blev et område omkring Vestsjællandscenteret afspærret, mens hunde forsøgte at finde spor. 

I den forbindelse fandt politiet det, de formoder er gerningsvåbnet.

Læs også
Dreng stoppet på hjemmelavet motorcykel
Læs også
Dreng stoppet på hjemmelavet motorcykel

Politiet oplyste mandag aften, at man hverken har haft mulighed for at afhøre manden eller kvinden, der var involveret.

Den 71-årige mand forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.


Nyhedsoverblik