64-årig mand træder ud på kørebanen: Bliver dræbt på stedet

En 64-årig mand trådte sent onsdag aften ud på kørebanen på landevejen ved Rosted mellem Slagelse og Næstved. Manden bliver dræbt på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 64-årig mand gik sent onsdag aften ud på kørebanen på landevejen ved Rosted mellem Slagelse og Næstved. 

Manden bliver dræbt på stedet. 

Det oplyser politiet, som fik meldingen klokken 23.08 onsdag aften, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen, til TV ØST. 

- En mand træder ud på kørebanen og bliver ramt af en bil. Han er dræbt på stedet, siger han. 

- Hvorfor han går ud på vejen, ved vi ikke. 

Det var en 41-årig kvinde fra Slagelse, som kørte bilen, der ramte den 64-årige mand fra lokalområdet, fortæller vagtchefen. 

- Hun har det ikke særlig godt. Hun er meget rystet, siger Stefan Jensen. 

De pårørende til den 64-årige mand er underrettet. 


Nyhedsoverblik