52-årig kvinde anholdt for påsat brand

En 52-årig kvinde fra Slagelse-området er blevet anholdt for at stå bag en brand på et sommerhus i Stillinge lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag udbrød branden på Hybenvej i Stillinge ved Slagelse. Da brandvæsnet nåede frem til stedet, havde flammerne så godt fat i sommerhuset, at det ikke stod til at redde.

Den efterfølgende efterforskning i sagen første politiet på sporet af en 52-årig kvinde fra området. Ifølge politiet, så havde vidner set den 52-årige i nærheden af branden. Hun blev senere samme dag anholdt og sigtet for brandstiftelse.

Efter en afhøring på politistationen blev kvinden dog igen løsladt, da politiet ikke havde tilstrækkeligt med beviser til at holde hende fængslet.

Sigtelsen mod hende er dog opretholdt, og de kommende dages efterforskning vil nu afgøre, hvad der videre sker i sagen. Blandt andet mangler politiet resultater af flere tekniske undersøgelse. Også flere vidneafhøringer skal gennemføres, inden anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejses tiltale mod den 52-årig eller om sigtelsen frafaldes.

Ifølge politiet har kvinden ingen tilknytning til det nedbrændte sommerhus.

Ingen kom til skade ved branden.


Nyhedsoverblik