38-årig mand dømt skyldig: Bestilte en anden mand til at sætte ild til sin villa

En 38-årig mand er dømt skyldig i at bestille en anden mand til at sætte ild til sit hus i Slagelse tilbage i april måned. Han ankede dommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 38-årig er dømt skyldig i at bestille en anden mand til at brænde sin villa ned i Slagelse den 30. april.

Han blev idømt et år og otte måneders fængselsstraf ved Retten i Næstved. En dom, som den 38-årige mand ankede til landsretten.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden, som den 38-årige bestilte til at brænde huset ned, tilstod tidligere, at han var bestilt til at sætte ild til huset. Han blev idømt halvandet års fængsel.

Politiet mener, at motivet til brandstiftelsen var at snyde forsikringsselskabet. 

 
 
Foto: René Lind