38-årig far tiltalt for at banke sine tre børn

Hver anden weekend blev tre børn på 5-11 år udsat for vold af deres far, lyder anklagerne mod den 38-årige fra Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag sidder en 38-årig mand fra Slagelse tiltalt i en grov voldssag ved Retten i Næstved, hvor han er tiltalt for at have slået sine tre børn gennem en periode på to år, når de hver anden weekend havde samvær med deres far.

Det fortæller Sjællandske.

Ifølge avisen lyder anklagerne mod manden blandt andet på, at han har slået sine tre børn med ledninger og kastet sko i hovedet på dem. Volden indbefatter også spark og slag i ansigtet og på resten af kroppen på børnene.

Ifølge anklagemyndigheden så børnene på, når en af deres søskende kom under hånd fra faren. Ifølge Sjællandske kan den 38-årige mand vente op til tre års fængsel, hvis han bliver dømt i sagen.

 


Nyhedsoverblik