35 elever og 14 ansatte fik coronavirus - nu er afstandskravet sat op

Lille Egede Friskole ved Skælskør måtte lukke i to uger, fordi coronavirus spredte sig som en steppebrand. Nu er eleverne tilbage med ekstra afstand til hinanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

6. klasse på Lille Egede Friskole har matematik. Lærer Morten Holm Svensson underviser ved tavlen - med god afstand til eleverne på første række.

- For mig har det været sådan, at inden coronaudbruddet havde jeg to meter, nu har jeg fire meters afstand, fortæller han.

quote Vi har faktisk ikke haft andre store udbrud på den måde før på børne- og ungeområdet i kommunen

Bodil Bahnsen, leder, Sundhedstjenesten, Slagelse Kommune

I september fik en af lærerne på friskolen i Boeslunde ved Skælskør Covid 19 ved en konfirmationsfest. Han nåede at være på arbejde i to dage, inden han fik de første symptomer og meldte sig syg.

I løbet af de to dage nåede læreren at starte smittekæder blandt elever og personale, så i alt 35 ud af 190 elever og 14 ud af 27 medarbejdere fik coronavirus .

- Jeg synes, det var mange i forhold til, at vi er en lille skole, siger Nanna Henriksen, som går i 6. klasse.

Lille Egede friskole ligger ved Boelsunde nær Skælskør. Skolen tæller 190 elever og 27 ansatte.
Lille Egede friskole ligger ved Boelsunde nær Skælskør. Skolen tæller 190 elever og 27 ansatte. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Leder af sundhedstjenesten i Slagelse Kommune kalder da også smitten på Lille Egede Skole for et egentligt udbrud af coronavirus.

- Vi har faktisk ikke haft andre store udbrud på den måde før på børne- og ungeområdet i kommunen, siger Bodil Bahnsen.

Har undført skærpede afstandskrav

Skoleleder Lars Jacobsen valgte den 7. september at lukke skolen helt ned, fordi flere og flere blev syge.

quote Vi holder mere afstand, har hyppigere rengøring og faglokaler er lukket ned 

Lars Jacobsen, Skoleleder, Lille Egede Friskole

Først den 22. september vendte elever og personale tilbage, og undervisning og samvær er nu under skrappere restriktioner end før udbruddet.

- I og med vi har været igennem det her, så har vi været nødt til at køre med et meget forhøjet beredskab, som minder meget om det, vi havde i foråret: vi holder mere afstand, har hyppigere rengøring, og faglokalerne er lukket ned for at sikre, at eleverne ikke kommer tæt på hinanden og har fælles kontaktflader med elever fra andre klasser, siger Lars Jacobsen.

Fysik- og biologilokalet bliver slet ikke brugt på Lille Egede Friskole for tiden.  Det er lukket ned for at undgå mange fælles kontaktpunkter.
Fysik- og biologilokalet bliver slet ikke brugt på Lille Egede Friskole for tiden.  Det er lukket ned for at undgå mange fælles kontaktpunkter. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

De skærpede krav er indført efter rådgivning fra sundhedstjenesten i Slagelse Kommune.

Kedelige frikvarterer

Den nye hverdag er hård, synes eleverne i 6. klasse.

- Frikvartererne er lidt kedelige. Vi må ikke være tæt på hinanden, vi må ikke spille boldspil, hvor man bruger hænderne, så vi kan ikke rigtig være sammen, fortæller Nanna Henriksen.

- Det er irriterende, at vi ikke rigtig kan lege og sådan noget i frikvartererne. Det eneste man kan lave er at kigge på en skærm eller tegne, siger Thor Diemer, der også går i 6. klasse.

quote Frikvartererne er lidt kedelige. Vi må ikke være tæt på hinanden

Nanna Henriksen, 6. klasse, Lille Egede Friskole

Klassen var en af dem, der blev hårdest ramt. 12 ud af 22 elever blev smittet med Covid 19.

Få er stadig sygemeldt

Nanna Henriksens tvillingesøster, der går i samme klasse, er stadigvæk ikke tilbage på fuldt skema, fortæller hun. 

- Hun døjer meget med hovedpine og træthed.

Lille Egede Friskole
Læs også
49 elever og lærere ramt af corona - nu åbner lille friskole igen
Lille Egede Friskole
Læs også
49 elever og lærere ramt af corona - nu åbner lille friskole igen

Også to ansatte er fortsat sygemeldt.

- Den ene har feber, som bliver ved med at vende tilbage, fortæller Lars Jacobsen.

Hele episoden har for ham tydeliggjort, hvor forskelligt covid 19 rammer, og at nogle simpelthen smitter mere end andre.

- Der er nogle enkeltpersoner, som, selvom de ikke gør noget anderledes end andre, tilsyneladende er i stand til at sprede sygdommen mere. Nogle af dem, der er kommet hjem med coronavirus, har ikke på samme måde smittet deres familier, selvom de har været tæt på dem.

Skoleleder Lars Jacobsen har indført skærpede restriktioner på Lille Egede Friskole, efter skolen havde et coronaudbrud i september.
Skoleleder Lars Jacobsen har indført skærpede restriktioner på Lille Egede Friskole, efter skolen havde et coronaudbrud i september. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Vil bløde op for restriktioner snart

Lars Jacobsen håber, at elever og personale efter efterårsferien kan vende tilbage til en hverdag , der mere ligner alle andre skolers hverdag under coronapandemien.

- Men selvom vi gerne vil tilbage til myndighedernes anbefalinger, så tænker jeg stadig, vi skal køre med et lidt højere beredskab. Det kan være noget med ekstra rengøring og ekstra afstand, spår han.

Tidslinje over udbruddet på Lille Egede Friskole

 

Tirsdag 1. september: Om aftenen bliver en lærer sløj. Han har været sammen med skolens forælderband samme aften.

 

Onsdag 2. september: Læreren melder sig syg. 

 

Fredag 4. september: Læreren får svar på en coronatest, der er positiv.

 

Søndag 6. september: Skolelederen melder ud, at tre klasser ikke skal møde op mandag pga. risiko for smitte. Eleverne i de tre klasser opfattes som nærkontakt til den smittede lærer.

 

Mandag 7. september: Sygemeldingerne vælter ind, og skoleleder Lars Jacbsen ender med at lukke hele skolen ned.

 

Tirsdag 22. september: Friskolen åbner igen under skærpede restriktioner. Mange medarbejdere er stadig syge. Det kan kun lige nøjagtig hænge sammen at gennemføre undervisningen.

 

Kilde: Lars Jacobsen, skoleleder, Lille Egede Friskole

 

 


Nyhedsoverblik