32-årig blev kvalt i lejlighed: 53-årig nægter drab

En 53-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter et slagsmål i Svenstrup onsdag eftermiddag endte med en 32-årig mands død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig mand blev onsdag aften kvalt med de bare næver i Svenstrup ved Korsør – og selv om politi og en ambulance kort efter nåede frem, så kunne manden ikke genoplives.

Sådan lyder politiets teori i drabssagen fra Svenstrup, hvor en 53-årig mand med drabsparagraffen i straffeloven er sigtet for at have kvalt en bekendt.

Det er manden sigtet for

§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Drabet fandt sted i en lejlighed på et nedlagt hotel ved vandrehjemmet Svenstrupgaard klokken 17.15 onsdag, hvor naboer ringede efter politiet, fordi et slagsmål udviklede sig voldsomt i lejligheden. Her befandt den 32-årige sig med en 53-årig mand, der nu er sigtet for drabet.

Den 53-årige mand blev kort efter anholdt af politiet, og blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

drab Svendstrup
Læs også
Mand dræbt i slagsmål: 53-årig anholdt
drab Svendstrup
Læs også
Mand dræbt i slagsmål: 53-årig anholdt

Afslappet i retten

Manden virkede afslappet, da han ankom til retten iført en blå sporsikrings-dragt, der bliver brugt, når der foretages DNA-undersøgelser.

Manden er af almindelig højde, med en lidt tæt bygning. Han var tyndhåret med et gråt fipskæg, oplyser vores reporter Mathilde Reimer Larsen fra retten. 

Den anholdte nægtede sig skyldig i anklagen om drabsforsøg, og rystede flere gange på hovedet, da sigtelsen mod ham blev læst højt i retten. Den sigtede havde ikke synlige mærker efter kamp.

Han er i forvejen involveret i tre straffesager.

Varetægtsfængslet bag lukkede døre

Den 53-årige ville gerne udtale sig i sagen – men hovedparten af retsmødet blev holdt bag lukkede døre uden tilhørere, da politiet endnu mangler at afhøre en del vidner, og frygtede, at de kunne blive påvirket.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 24. januar. Han accepterede kendelsen.


Nyhedsoverblik