Onsdag skal 32-årig sigtet for Meng-drabet i retten

Den 32-årige mand fra Korsør, som er sigtet for drabet på Emilie Meng, skal for Retten i Næstved i dag, onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig mand fra Korsør sidder lige nu varetægtsfængslet, sigtet for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse.

Siden er samme mand blevet sigtet i yderligere to sager - herunder for bortførelse, voldtægt og drab på den 17-årige Emilie Meng i 2016.

quote På baggrund af sagens karakter har vi selvfølgelig undersøgt, om den 32-årige kan sættes i forbindelse med uopklarede sager

Kim Kliver, politiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

I sidste uge har manden frivilligt valgt at lade sin varetægtsfængsling forlænge, imens han nægter sig skyldig i de øvrige anklager.

Torsdag meldte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi så, at de ville afholde et nyt retsmøde i sagen den 17. maj.

Læs også
Liveblog:
Bestyrket mistanke mod 32-årig for drabet på Emilie Meng
Læs også
Liveblog:
Bestyrket mistanke mod 32-årig for drabet på Emilie Meng

Anklagemyndigheden vil nemlig udvide fængslingsgrundlaget for manden, der er sigtet for både bortførelsen af en pige i Kirkerup i april i år, et forsøg på bortførelse af en efterskoleelev i Sorø i efteråret 2022 samt drabet på 17-årige Emilie Meng tilbage i 2016.

Holdes for lukkede døre

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste om onsdagens retsmøde på Twitter i sidste uge.

Her fortalte de, at anklagemyndigheden vil anmode om, at fængslingsgrundlaget skal udvides, og at retsmødet, der afholdes klokken 15.30, vil blive holdt for lukkede døre.

Det vil sige, at offentligheden ikke vil have adgang til retsmødet.

Læs også
32-årig sigtet for bortførelse forlænger frivilligt sin fængsling
Læs også
32-årig sigtet for bortførelse forlænger frivilligt sin fængsling

Indtil nu har den 32-årige udelukkende været varetægtsfængslet i sagen om bortførelse og voldtægt af en pige i Kirkerup den 15. april 2023 og ikke på baggrund af de øvrige sigtelser, der er rejst imod ham.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at give yderligere kommentarer op til dagens retsmøde, og derfor er det ikke til at sige, på baggrund af hvilke sager anklagemyndigheden vil udvide fængslingen.

Sigtet i drabssag

Den 32-årige blev efter bortførelsen af en 13-årig pige anholdt i sit hjem den 16. april 2023.

På et pressemøde den 26. april fortalte politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson, at den årige mand var blevet sigtet i yderligere to sager. Herunder sagen om drabet på Emilie Meng.
På et pressemøde den 26. april fortalte politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson, at den årige mand var blevet sigtet i yderligere to sager. Herunder sagen om drabet på Emilie Meng. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10 dage efter fortalte politiet på et pressemøde, at de havde sigtet ham i to andre sager.

- På baggrund af sagens karakter har vi selvfølgelig undersøgt, om den 32-årige kan sættes i forbindelse med uopklarede sager, som har lighedstræk med den aktuelle sag. Herunder ikke mindst drabet på Emilie Meng i 2016, sagde politiinspektør Kim Kliver den 26. april.

- På baggrund af dette har politiet rejst sigtelse mod den 32-årige for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng, samt sigtelse for trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt på en ung pige i november i 2022 i Sorø, fortalte han videre.

Den 32-årige blev i første omgang varetægtsfængslet frem til den 11. maj, men i sidste uge gik han frivilligt med til at forlænge den.

Den 32-årige har tidligere delvist erkendt at stå bag bortførelsen og efterfølgende overgreb på en 13-årig pige fra Kirkerup.

Den 13-årige pige var bortført i over et døgn. Hun blev fundet i live på den 32-åriges bopæl.
Den 13-årige pige var bortført i over et døgn. Hun blev fundet i live på den 32-åriges bopæl. Foto: René Lind - Lind Foto

Hvis ikke manden havde forlænget fængslingen frivilligt, skulle han have mødt i Retten i Næstved, hvor en dommer skulle have taget stilling til, om varetægtsfængslingen skulle fortsætte.

Læs også
32-årig sigtet for at bortføre og dræbe Emilie Meng
Læs også
32-årig sigtet for at bortføre og dræbe Emilie Meng

Den 4. maj 2023 fortalte specialanklager Susanne Bluhm til Ritzau, at anklagemyndigheden på det tidspunkt ikke ville have en dommer til at vurdere grundlaget for mistanken mod manden i hverken sagen fra Sorø eller drabet på Emilie Meng.

Det forhold kan muligvis have ændret sig nu.

Specialanklageren var tavs, da det kom til spørgsmålet om, hvorfor hun i forbindelse med forlængelsen af varetægtsfængslingen ikke ville bede dommeren vurdere de nye sigtelser.

Men hun forklarede, at inden hvert retsmøde tager anklagemyndigheden stilling til, hvad der skal præsenteres i retten.

Læs også
13-årig fundet i live - 32-årig mand anholdt
Læs også
13-årig fundet i live - 32-årig mand anholdt

Politiet har tidligere oplyst, at de også tjekker, om den anholdte kan stå bag anden kriminalitet i uopklarede sager i området.

Havde efterlyst bil

To dage efter anholdelsen af den 32-årige mand i april kom det frem, at han på tidspunktet for Emilie Mengs forsvinden havde en bil af samme model og farvenuance, som blev efterlyst i forbindelse med efterforskningen af drabet tilbage i 2017.

Dette er et rekonstrueret overvågningsbillede fra Korsør Station, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lavede i forbindelse med efterlysningen af bilen i 2017.
Dette er et rekonstrueret overvågningsbillede fra Korsør Station, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lavede i forbindelse med efterlysningen af bilen i 2017.

En oplysning som politiinspektør Kim Kliver har bekræftet.

- Som det også har fremgået af pressen, har nu sigtede ejet en Hyundai i30 og på den baggrund indgik sigtede også sammen med flere tusinde andre allerede i vores efterforskningsmateriale, sagde han den 26. april 2023.

Læs også
Anholdt 32-årig havde samme type bil, som blev efterlyst i Emilie Meng-sagen
Læs også
Anholdt 32-årig havde samme type bil, som blev efterlyst i Emilie Meng-sagen

- Der kan i øvrigt i forhold til bilen oplyses, at politiet som et led i vores aktuelle efterforskning har lokaliseret bilen i Slovakiet og i samarbejde med de lokale myndigheder og forbindelsesofficerer i Europol er bilen blevet sikret og skal nu underkastes undersøgelser af danske kriminalteknikere, sagde politiinspektøren.

32-årig afgav DNA

1.450 personer har i forbindelse med efterforskningen af Emilie Mengs forsvinden frivilligt afgivet DNA-materiale til politiet. Heriblandt den 32-årige mand, der nu er sigtet i sagen.

- Nogle af disse spor, vi har, er ikke spor af en type som umiddelbart kan holdes op imod de traditionelle reference-prøver i vores DNA-register, forklarede Kim Kliver, som lod forstå, at politiet derfor ikke automatisk fattede mistanke til den 32-årige på daværende tidspunkt.

Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Derfor indledte politiet allerede dengang et samarbejde med eksperter og universiteter, som ifølge Kim Kliver nu kan udnyttes i en fokuseret efterforskning mod den 32-årige.

- Da vi nu med anholdelsen af den 32-årige har haft mulighed for at fokusere vores efterforskning mod en konkret mistænkt, har en række yderligere efterforskningsskridt været rettet mod den 32-årige og hans færden på tidspunktet for Emilie Mengs forsvinden.

Dagens retsmøde starter klokken 15. TV2 ØST liveblogger fra retsmødet.



Nyhedsoverblik