3 kørt på sygehuset efter uheld

4 biler er tirsdag over middag stødt sammen på Kalundborgvej i Slagelse. 3 personer er kørt på sygehuset til tjek for nakkesmerter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et uheld på Kalundborgvej i Slagelse har sendt 3 personer på sygehuset. Klokken 12.42 stødte 4 biler sammen på vejen, og uheldet var stadig nyt, da TV2 Øst talte med vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Jeg har fået at vide, at 3 personer er kørt til sygehusene i henholdsvis Holbæk og Slagelse til tjek for nakkesmerter. Der er tale om et harmonikasammenstød, men jeg har ikke noget på endnu, hvorfor det skete, siger han.