3-årig dreng kvalt i elefanthue

Tirsdag eftermiddag omkom en 3-årig dreng ved en ulykke i skovbørnehaven Bakkelygaard i Vemmelev. Drengen blev angiveligt kvalt i sin elefanthue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet fra skovbørnehaven Bakkelygaard i Vemmelev fandt i går efter middags ved 14-tiden den livløse dreng på børnehavens legeplads. Her hang den 3-årige angiveligt fast i sin elefanthue i en gren på en kvashytte, der fungerede som legehus.

- Jeg kender ikke det eksakte hændelsesforløb. Men politiet har undersøgt området og er i gang med at ud arbejde en redegørelse. Og så kan vi forholde os til, hvad der helt præcist er sket, siger Bormester Lis Tribler.

I dag var der igen legende børn på legepladsen ved Bakkelygaard, men kvashytten, hvor drengen blev fundet, har været spærret af.

Daginstitutionen har dagen derpå valgt at holde åbent for med en tilknyttet psykolog at kunne hjælpe de ansatte, børnene og deres forældre med at bearbejde chokket.

Politiets undersøgelser skal nu klarlægge de præcise omstændigheder omkring ulykken.

- Vi har selvfølgelig nogle afhøringer. Og vi har et ligsyn i morgen, og så vil vi derefter overveje, om der skal foretages flere afhøringer. Det skal i sidste ende munde ud i en rapport, siger vagtchef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Mikkelsen.

Hvornår rapporten ligger klar er endnu uvis.


Nyhedsoverblik