2.700 kilometer på løbehjul: Nicolai overvældet af danskernes gæstfrihed

Nicolai Bangsgaard har rejst over hele verden. På sit løbehjul tager han nu temperaturen på danskernes gæstfrihed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag formiddag sidder 43-årige Nicolai Bangsgaard på hug på en græsplæne midt i Skælskør.

- Det er den store goodiebag, konstaterer han, mens han undersøger indholdet af en papirspose.

Op af posen dukker både fransk postej, ost, toiletpapir, agurk, to stearinlys, knækbrød, en tandbørste og andre gode sager - men det er ikke ham selv, der har købt  posen med lækkerier

- Den har jeg fået af et sødt kærestepar, som havde stillet det i garagen og sagt, at jeg kunne hente det, siger Nicolai Bangsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Bangsgaard rejser uden en krone på lommen. Han lever af det, venlige danskere forærer ham.
Nicolai Bangsgaard rejser uden en krone på lommen. Han lever af det, venlige danskere forærer ham. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Folk har været ufatteligt søde

Sådan har det Nicolai Bangsgaard klaret sig, siden han trillede ud i sommerlandet for 52 dage siden på sit løbehjul.

quote Folk har været ufatteligt søde. Jeg får helt kulegysninger bare ved tanken

Nicolai Bangsgaard

- Folk har været ufatteligt søde. Jeg får helt kuldegysninger bare ved tanken om al den gæstfrihed og kærlighed, jeg har været genstand for, siger Nicolai Bangsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Bangsgaard har før rejst verden rundt på cykel. Nu foregår turen på et løbehjul.
Nicolai Bangsgaard har før rejst verden rundt på cykel. Nu foregår turen på et løbehjul. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Hans tur er ikke, som ferier er flest. Sådan plejer det i det hele taget ikke at være for den 43-årige globetrotter, antroprolog og fotograf, som tidligere har været hele kloden rundt på cykel. 

- I flere årtier har jeg rejst i udlandet og altid oplevet en ufattelig gæstfrihed, hvorend jeg kom frem i den store verden, siger Nicolai Bangsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Bangsgaard har oplevet masser af gæstfrihed i udlandet - og nu er det blevet tid til at give Danmark en chance.
Nicolai Bangsgaard har oplevet masser af gæstfrihed i udlandet - og nu er det blevet tid til at give Danmark en chance. Foto: Katja Gasiorowski - TV2 ØST

Har aldrig givet Danmark en chance

Selvom Nicolai Bangsgaard har rejst over hele verden, var der dog ét sted, han aldrig rigtig havde rejst for alvor.

- Så kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til at mærke, hvordan det forholdt sig i Danmark med den her gæstfrihed. Jeg har aldrig rigtig givet Danmark en chance, siger Nicolai Bangsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet

Under vejs på turen har danskere givet Nicoal mad, husly og en hjælpende hånd.
Under vejs på turen har danskere givet Nicoal mad, husly og en hjælpende hånd. Foto: Privat

Foreløbig har han kørt 2.700 kilometer på sit tjekkisk-byggede løbehjul i Danmark - og hele turen foregår uden en krone på lommen.

- Så bliver jeg jo tit spurgt, om det ikke er hårdt. Til det kan jeg kun svare: Jo, det er det, griner han.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai har efter hånden en kæmpe samling billeder med de mange mennesker, der har hjulpet ham på vejen.
Nicolai har efter hånden en kæmpe samling billeder med de mange mennesker, der har hjulpet ham på vejen. Foto: Privat

Hovedet fyldt med søde danskere

Planer har han ikke så mange af - men hvis det går som det plejer, skulle det heller ikke være nødvendigt.

Undervejs har tilfældige danskere budt ham på alt fra en god snak til en middag eller en seng at sove i.

quote Mit hoved er simpelthen fyldt med søde danskere

Nicolai Bangsgaard

- Folk har inviteret mig indenfor. Folk har lavet alle mulige ting og givet mig goodiebags, afleveret mad på mit løbehjul... Mit hoved er simpelthen fyldt med søde danskere, siger den glade løbehjulskører.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Bangsgaard har tilbagelagt 2.700 kilometer. Han mangler blot 500 kilometer, før han er i mål.
Nicolai Bangsgaard har tilbagelagt 2.700 kilometer. Han mangler blot 500 kilometer, før han er i mål. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Når turen slutter, vil Nicolai Bangsgaard samle alle sine minder i en bog. Men først skal han lige køre de sidste 500 kilometer. Konklusionen er dog allerede helt klar: Gæstfriheden lever i bedste velgående i Danmark.

- Nogle gange føler jeg sgu, at jeg er ved at tude af glæde bare over al den venlighed og godhed, jeg har mødt, slutter Nicolai Bangsgaard.

Du kan læse mere om Nicolai Bangsgaard rejser på hans hjemmeside eller følge hans rejse på hans Facebook-profil


Nyhedsoverblik