22-årig truede togpersonale

En 22-årig mand truede togpersonalet i et tog på vej mod Slagelse. Det skete søndag klokken 11.02 og førte til anholdelse og sigtelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En togtur kan hurtigt udvikle sig ubehageligt for både passager og togpersonale. Det måtte man sande, da en 22-årig mand og togpersonalet søndag formiddag kom i clinch.

Opførte sig truende og blev anholdt

Den 22-årige havde nemlig ingen billet.

Af den grund har han formentlig optrådt truende overfor togpersonalet, der ringede politiet op.

På Slagelse Station stod politiet og kom her i kontakt med den truende togpassager.

Også her var han besværlig og nægtede at fortælle, hvem han var.

Derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven.