22-årig standset efter biljagt

Politiet måtte tirsdag formiddag sætte farten op for at fange en 22-årig mand, der ikke var så interesseret i at tale med betjentene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag klokken 10.24 blev en patrulje opmærksom på en bil, der kørte på Marbækvej i Dalmose. Den ville de gerne kigge nærmere på, men det var føreren af bilen tilsyneladende ikke interesseret i.

Betjentene gav tegn til føreren om at standse, men det havde han ikke lyst til. I stedet gassede han op og kørte med høj fart ad Viaduktvej, Pilevej, gennem Hyllested, videre ad Ting Jellingevej og ud af Hårslev, Appelsbjergvej, Venslev By, Ådalsvej, Husrækken, Marbæksvej til Strandvej, hvor bilen til sidst blev standset.

I den sad en 22-årig mand fra lokalområdet, og med sig havde han blandt andet en kniv. Den 22-årige blev derfor anholdt og sigtet efter våbenloven og for at have overtrådt en del punkter i færdselsloven. 


Nyhedsoverblik