21-årig skal halvandet år i fængsel for knivstik under masseslagsmål

Det var blandt andet en strid mellem to familier på Motalavej, der førte til, at en 21-årig mand onsdag blev idømt halvandet års fængsel for knivstik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 21-årig mand er idømt halvandet års fængsel onsdag ved Retten i Næstved for et knivstik, der fandt sted under et masseslagsmål den 1. juni.

Det skriver Sjællandske.

Selvom kun tre mænd stod tiltalt, er der langt flere personer, som har været involveret i den indviklede sag. Sagens hovedpersoner er to brødre på 21 år og 22 år samt en 42-årig mand, men både afhøringer og videovervågning har klarlagt, at langt flere personer deltog i det masseslagsmål, som fandt sted på Motalavej.

Ghettoplaner godkendt
Læs også
Dele af Ringparken og Motalavej rives ned og gøres til attraktive boligområder
Ghettoplaner godkendt
Læs også
Dele af Ringparken og Motalavej rives ned og gøres til attraktive boligområder

Anklageskriftet bød på i alt 15 forhold, hvoraf opgøret på Motalavej formentlig er det mest alvorlige. Trods de to brødres unge alder har de begge alenlange straffeattester med vold, handel med narkotika, røveri og vanvidskørsel.

Familiekonflikter førte til masseslagsmål

Hvem eller hvad der præcist har ført til de to familiers uvenskab er uvist, da flere vidneforklaringer er stærkt modstridende. Men forud for det voldsomme opgør i juni er en række hændelser. Blandt andet har den 21-årigs hund angiveligt bidt den 42-årige, og et kolonihavehus, hvor de to brøde har opholdt sig i Korsør, er blevet brændt ned.

Motalavej
Læs også
To familier på Motalvej fik ophævet deres lejemål: Nu er de flyttet
Motalavej
Læs også
To familier på Motalvej fik ophævet deres lejemål: Nu er de flyttet

Uvenskabet mellem de to familier ulmede og samme aften, som branden fandt sted, lørdag den 1. juni tørnede de sammen i nærheden af Motalavej 57a, hvor et videokamera optog et masseslagsmål med omkring 30 mennesker. 

Bevæbnet med forskellige våben - lige fra kostskaft, køller, en hammer og enkelte knive - gik de amok på hinanden, indtil politiet kom og fik ro på gemytterne. Den 42-årige mand blev stukket med en kniv i den ene balle, ligesom han blev forsøgt stukket i brystkassen, hvilket han dog afværgede.

Sidst på eftermiddagen faldt dommen, hvor den 21-årig fik halvandet års fængsel, imens hans storebror kunne nøjes med 14 dage, da hun kun blev dømt for hashbesiddelse. Den 42-årige fik 60 dages betinges fængsel og 80 timers samfundstjeneste.


Nyhedsoverblik