17-årig overfaldt mand på åben gade

En mand er blevet overfaldet, slået og sparket i Nordbyen i Slagelse. En ung mand er anholdt, mistænkt for at stå bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig mand fra Slagelse er blevet anholdt – mistænkt for at stå bag et overfald onsdag middag i Slagelse.

Overfaldet fandt sted i Nordbyen på Kierulffsvej, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi er endnu ikke langt med opklaringen af episoden, men skal nu afhøre den anholdte, siger vagtchef Anders Mikkelsen til TV2 ØST.

Måske var flere med

Overfaldet blev meldt til politiet klokken 14:45 af det 29-årige offer. Også han stammer fra Slagelse.

Politiet ved stadig ikke, hvad motivet til overfaldet kan være – og de ved stadig ikke, om der kan være flere involveret.

- Vi har en mistanke om, at flere personer kan have været med, siger Anders Mikkelsen til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik