17-årig i grundlovsforhør: Sigtet for voldtægt af barn

En 17-årig dreng bliver torsdag fremstillet i retten i Næstved, hvor han er sigtet for at voldtage et barn under 12 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag skal Retten i Næstved tage stilling til, om en 17-årig dreng skal varetægtsfængsles i en voldtægtssag fra Slagelse. 

Drengen er sigtet for at have voldtaget en person under 12 år.

Den formodede voldtægt skal være sket i Slagelse 16. juli, men derudover ønsker sagens anklager Annemarie Nissen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi ikke at oplyse mere om sigtelsen, før grundlovsforhøret har fundet sted.

Det sker klokken 14 torsdag eftermiddag.