16.000 grunde under mistanke for PFAS: - Vi bliver ikke akut forgiftet

En liste er offentliggjort med 16.000 adresser mistænkt for PFAS-forurening. Ekspert maner til ro og kalder på yderligere undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danske Regioner har 16.000 grunde under mistanke for at være forurenet med de sundhedsskadelige stoffer PFAS. Nu kan du se, om din adresse er under mistanke.

I Region Sjælland er der tale om flere end 2000 adresser. Det viser en liste, som TV2 ØST har modtaget fra Region Sjælland.

Ifølge en af landets PFAS-eksperter er der dog på nuværende tidspunkt ikke grund til stor bekymring.

- I første omgang er det vigtigt at sige, at vi ikke bliver akut forgiftet, da det er en proces, der sker over en årrække, lyder det fra Phillippe Grandjean, der er ekspert i PFAS-forurening og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.

- For at vi kan vurdere risikoen for, om der er en reel risiko, er vi nødt til at have nogle målinger fra grundene, og det tager tid, men vi behøver ikke umiddelbart reagere på alle de steder, hvor der muligvis er forurening, lyder vurderingen.

Det var ved Korsør Nor, at sagen om PFAS-forurening startede. (Arkivfoto).
Det var ved Korsør Nor, at sagen om PFAS-forurening startede. (Arkivfoto). Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Langt de fleste ejere har fået besked

Det er Danske Regioners opgave at sikre og undersøge potentielle forureninger i Danmark. 

De 16.000 grunde over hele landet er under mistanke, da de sættes i forbindelse med forskellige brancher, der kan have anvendt PFAS i deres produktion – det gælder blandt andet lossepladser og renserier.

quote Vi kan ikke være bekendt, at der er sat så for midler af

Mads Duedahl (V), fmd., Danske Regioners udvalg for miljø og klima

Ifølge Mads Duedahl (V), der formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, har langt de fleste af de berørte ejere fået besked om mistanken.

- På 3000 grunde har vi ikke fået fat i ejeren. Vi har nogle register-oplysninger, som gør, at vi ikke aner, om der har ligget en reel fabrik, eller det bare er en ejer, der bor der, siger han.

Listen over, hvilke grunde der undersøges først, er prioriteret i rækkefølge alt efter, hvor stor mistanken om forurening er. Listen er samlet af TV 2 på baggrund af data fra Danske Regioner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I alt er 1.100 ud af de 16.000 grunde indtil videre undersøgt på landsplan. Resultaterne har vist, at 80 procent af de undersøgte grunde er forurenet med PFAS.

- Folk skal ikke gå panik, da det ikke er akut her nu, og vi gør alt, hvad vi kan for at få overblikket og sætte ind, hvor det er vigtigst, lyder det fra Mads Duedahl.

Han påpeger, at de fem regioner har udarbejdet et værktøj, hvor borgerne kan se, om de bor på eller tæt på en mistænkelig adresse. Her kan du følge en guide for adresser i Region Sjælland.

- Hos alle regioner har man muligheden for at undersøge sin grund, og hvorfor man er på den. Hvis du er usikker, så ring til miljøafdelingen, siger Mads Duedahl.

Kalder forsat på handling fra regeringen

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen er der lagt op til en national handlingsplan for blandt andet inddæmning og oprensning af PFAS-forureninger. 

Både Mads Duedahl og Phillippe Grandjean efterlyser netop sådan én.

- Det vigtige er, at vi får en handlingsplan, der drejer sig om de logiske sammenhænge, så vi ikke spredt kigger på grundvand, græs og økologiske æg, lyder det fra Phillippe Grandjean.

quote I første omgang er det vigtigt at sige, at vi ikke bliver akut forgiftet, da det er en proces, der sker over en årrække

Phillippe Grandjean, ekspert i PFAS-forurening


Han mener også, at vi er nødt til at få ryddet op i mange års PFAS-forbrug for at komme problematikken til livs.

- Det, der bekymrer mig, er de mængder, vi har brugt i årenes løb. Hvor er de blevet af? Er de i marker? Er de i rensningsanlæg? Det skal vi have styr på og ikke bare forhindre fremtidig forurening, for det bliver ikke nedbrudt.

Årsager til PFAS-forurening

Følgende virksomheder kan være årsag til forurening med PFAS på en grund: 

  • Losse- og fyldpladser

  • Forkromningsindustri

  • Brandøvelsespladser

  • Brancher relateret til brand

  • Træ- og møbelindustri

  • Kemisk industri

  • Jern- og metalvareindustri

  • Tæppeindustri

  • Malingsindustri

  • Gummi- og plastindustri

  • Tekstil- og læderindustri

  • Pap- og papirindustri

  • Renserier

  • Elektronikvirksomheder

  • Trykkerier

Kilde: Danske Regioner

Ifølge Ritzau får regionerne omkring 450 millioner kroner hvert år til at håndtere forurenet jord og drikkevand. 

- Vi bad om 100 millioner kroner ekstra, og vi fik 20 af dem, fortæller Mads Duedahl.

For at Danske Regioner kan fortsætte arbejdet med at undersøge de mistænkte grunde for PFAS, kræver det nemlig en meget større økonomisk prioritering, hvis man spørger Mads Duedahl.

- Ærligt talt, så ved vi meget lidt om PFAS, og vi ved meget lidt om skadeeffekterne. Det er derfor, vi er nødt til at have en handlingsplan fra regeringens side. Vi kan ikke være bekendt, at der er sat så få midler af, siger Mads Duedahl.

PFAS-sagen begyndte i Korsør

Sagen om de skadelige PFAS-stoffer begyndte i Korsør i foråret 2021. 

Her blev der fundet PFOS, der er en del af PFAS-familien, i kød fra kvæg, der har græsset på en eng i Korsør.

Det sundhedsskadelige stof PFOS stammede fra brandskum, brugt på Korsør Brandskole.

Læs også
Efter fund af giftige evighedskemikalier i Korsør - nu skal stoffet forbydes
Læs også
Efter fund af giftige evighedskemikalier i Korsør - nu skal stoffet forbydes

Efterfølgende er en lang række områder blevet undersøgt for de skadelige stoffer over hele landet.

Blandt andet har undersøgelser vist, at 20 kommuner har fundet PFAS-værdier og grænseværdien i drikkevand.

I begyndelsen af januar 2023 kom det frem, at otte søer og åer over hele landet er så forurenede med PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser fisk, der er fanget i områderne.

Her i sendeområdet gælder det fisk fanget i Korsør Nor og Faxe Å.   


Nyhedsoverblik