16-årig anholdt med 48 hashposer - nu starter sag hos sociale myndigheder

En 16-årig dreng afventer et retsligt efterspil, efter han fredag eftermiddag blev fundet i besiddelse af 48 poser med salgsklar hash på sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bekymringssamtaler med politiet, en sag i kommunens socialafdeling og måske et besøg i ungdomskriminalitetsnævnet.

Det står nu - foruden et retsligt efterspil - på dagsordenen for en 16-årig dreng fra Korsør, der fredag eftermiddag blev anholdt i Slagelse.

Drengen gjorde særdeles tydeligt opmærksom på sig selv, da han på en knallert med en kammerat bagpå bragede ind i siden på en personbil i Løvegade i Slagelse.

Da politiet kort efter ankom til stedet var den 16-årige ifølge politiet stærkt ophidset og aggressiv, og kaldte betjentene for 'fucking pansersvin'.

Ellebækskolen, afdeling Kalbyris,
Læs også
Dreng tiltalt for trusler om skoleskyderi
Ellebækskolen, afdeling Kalbyris,
Læs også
Dreng tiltalt for trusler om skoleskyderi

Den 16-årige gjorde da også ret i at være bekymret.

Da politiet kort efter kontrollerede hans sager, så kunne de nemlig se, at den 16-årige ikke havde noget knallert-kørekort, havde kørt uden styrthjelm, foruden at han havde kørt med en passager. Han blev desuden sigtet for fornærmelig tale og for at have kørt på sin knallert i påvirket tilstand.

Havde store mængder hash på sig

Da politiet ransagede ham, blev sagen dog endnu mere alvorlig. På sig havde drengen nemlig 77,2 gram hash i 48 små, salgbare poser foruden en ulovlig kniv. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven og for salg af euforiserende stoffer.

Den 16-årige blev anholdt og afhørt af politiet - og her startede samtidig en større mølle af forebyggende indsatser, der skal forhindre, at den unge mand igen bliver involveret i kriminalitet.

Det fortæller Christian Brix, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Slagelse.

Naser Khader
Læs også
Retsordfører om kritik af bandepakke:
Grundloven spænder ben for stramninger
Naser Khader
Læs også
Retsordfører om kritik af bandepakke:
Grundloven spænder ben for stramninger

Han taler ikke om sagen generelt - men fortæller, at det altid er kutyme i disse sager.

- Det er altid rigtig problematisk, når man står med unge mennesker, der for eksempel har store mængder euforiserende stoffer på sig. Her ser vi på, hvordan vi bedst kan sætte ind for at stoppe en bekymrende udvikling, siger han.

Første skridt er altid at involvere kommunens sociale myndighed i sagen, ligesom også børnenes forældre involveres.

- Vi griber naturligvis sagerne forskelligt an, alt efter om det er første gang, vi ser en, eller om der ligger en hel stribe alvorlig kriminalitet forud, siger han.

Det retslige efterspil

Den sociale indsats kommer ud over et retsligt efterspil og spænder lige fra bekymringssamtaler med politiet og forældre, til at socialmedarbejdere kan besøge en i skolen.

- Vi ser på den enkeltes liv. Om det måske var en god ide at starte til fodbold igen, så man kan få et bedre netværk. og der er jo altid en meget stor velvilje til at få det unge menneske på ret køl igen, siger Christian Brix.

De sager, der er særlige alvorlige - typisk hvor der indgår personfarlige sager som vold eller seksualforbrydelser, men også for eksempel groft hærværk, ender i ungdomskriminalitetsnævnet.

- Det kan lidt sammenlignes med en retssag men med nogle andre muligheder for, hvad man kan gøre, men generelt vil der her blive sat massivt ind for at stoppe en eventuelt startende kriminel løbebane, siger han.

retten_i_roskilde.jpg
Læs også
Unge drenge for retten - truede farmor og barnebarn
retten_i_roskilde.jpg
Læs også
Unge drenge for retten - truede farmor og barnebarn

Han siger, at sådanne sager næsten altid starter et stort system op.

- Hvis man ser systemet som sådan, så er der mange muligheder for at sætte ind. Vi har nogle muligheder i politiet - men det er især hos de sociale myndigheder, at de store værktøjer er. Samarbejdet gør, at vi kan sætte meget effektivt ind, siger han.

Den 16-årige fra Korsør blev løsladt igen efter at være blevet afhørt, men møllen er startet, oplyser politiet. De sociale myndigheder er kontaktet i sagen, og samtidig venter der altså et retsligt efterspil for overtrædelse af adskillige lovparagraffer.


Nyhedsoverblik