14.000 besøgte Drengerøvsaften i Skælskør

Godt 14.000 dukkede op til Drengerøvsaften i Skælskør fredag aften. Her gjaldt det om at vise biler og motorcykler frem blandet med øl og grillmad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For niende gang var der Drengerøvsaften i Skælskør. 

Og med de sædvanlige 6.500 indbyggere i byen, så kunne det mærkes, når drengerøvene kom til byen. Fredag aften anslog de nemlig, at der kom godt 14.000 på besøg. 

De besøgende kom blandt andet for at vise biler eller motorcykler frem. Derudover var der motorafbrænding, masser af øl og grillboder. 

Og det var da også en meget tilfreds arrangør, TV ØST mødte fredag aften.

- På en skala fra 1 til 10, så er det nok top. Det er helt vildt. Vi er yderst tilfredse. Vi har taget arealer i brug, som vi ikke tidligere har gjort, siger Pia Kimer Jacobsen, arrangør af aftenen og formand for Skælskør Erhvervsforening.

- Jeg kan ikke få armene ned.

Slagelses borgmester, Sten Knuth, åbnede arrangementet klokken 17. Klokken 22 sluttede Drengerøvsaftenen med fyrværkeri. 


Nyhedsoverblik