13-årig fundet af politiet

En 13-årig pige fra Korsør blev torsdag eftermiddag efterlyst af politiet, men er nu fundet igen i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag eftermiddag stak en 13-årig pige fra Korsør af hjemmefra, og det fik hendes forældre til at ringe til politiet.

Ordensmagten fik meldingen klokken 14.07 og efterlyste hende efterfølgende via det sociale medie Twitter.

- Der havde været en form for opgør derhjemme, og hun havde forladt hjemmet i oprørt tilstand. Derfor valgte forældrene at kontakte os, lyder det fra vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Omkring klokken 17 kunne han dog fortælle, at pigen var fundet i Korsør, og at hun var i god behold.


Nyhedsoverblik