13-årig blev ikke udsat for voldtægt

Anmeldelsen af en voldtægt af en 13-årig pige på stisystemet Fodsporet ved Skælskør holdt ikke vand. I stedet er en 17-årig dreng blevet sigtet for at have haft samleje med den mindreårige pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rødhåret mand med rødt fuldskæg blev af politiet efterlyst som værende gerningsmanden til en voldtægt af den kun 13-årige pige søndag den 30. august.

Hun havde givet politiet signalementet af manden, der skulle have udsat hende for voldtægt ved stisystemet fodsporet syd for Tystofte ved Skælskør.

Men efter at have efterforsket sagen nærmere, så melder politiet nu, at der ikke har fundet en voldtægt sted.

I stedet er en 17-årig dreng blevet sigtet for at have haft samleje med den mindreårige pige. Dette forhold skal ifølge politiet have fundet sted i en privat lejlighed i Skælskør og tilsyneladende være foregået uden tvang. 


Nyhedsoverblik