12.000 husejere med naturgas får brev uden svar om fjernvarme

De kommende dage får husejere i Slagelse Kommune svar på, om de kan forvente fjernvarme eller ej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

17.000 husejere med blandt andet naturgas får fredag og de kommende dage brev med svar på, om de kan forvente fjernvarme eller ej.

Men for størstedelen vil svaret hverken være ja eller nej. De kan tidligst forvente et svar næste år.

quote Der kan være steder, hvor der er potentiale for, at beboerne går sammen om mindre fælles løsninger

Jørgen Grüner (SF), formand for Klima- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune

Det oplyser Slagelse Kommune.

Det er cirka 12.000 husejere i Skælskør, Vemmelev, Forlev, Halsskov, Svenstrup, Musholm, Slots Bjergby, Sørbymagle og dele af Slagelse, som hverken vil få ja eller nej.

Årsagen er, at det først skal undersøges mere grundigt, om der er basis for at etablere fjernvarme. 

Læs også
Diesel dyrere end benzin er blevet den nye normal
Læs også
Diesel dyrere end benzin er blevet den nye normal

Det skal ifølge kommunen sikre, at fjernvarmen både er en økonomisk god løsning for de potentielle fjernvarmekunder, og at det er realistisk, at fjernvarmen kan etableres inden udgangen af 2028.

Det er regeringen, som har forpligtiget kommunerne til at sende information ud til bygningsejerne inden udgangen af året, og de breve lander nu.

Derfor får de et brev med besked om, at der kommer en afklaring næste år, og nogle af dem, at de får en afklaring allerede i 1. kvartal 2023.

Læs også
Fjernvarmeprisen er på vej ned flere steder
Læs også
Fjernvarmeprisen er på vej ned flere steder

- Vi har stadig rigtig mange områder i kommunen, hvor boligerne bliver opvarmet med naturgas. Vi skal reducere vores CO2 -udledning, og derfor er det vigtigt for os, at der hurtigt kommer fjernvarme alle de steder, hvor det er fornuftigt. Derfor har vi bedt forvaltningen om at undersøge en række områder mere grundigt, siger Jørgen Grüner (SF), formand for Klima- og Miljøudvalget, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men med de prisstigninger, som vi har set på det seneste, skal husejerne hurtig have besked om, at de kan få fjernvarme. Ellers risikerer vi, at folk finder andre løsninger, som samfundsøkonomisk er dyrere.

Pønser på lokale løsninger i landsbyerne

I landdistrikterne får husejerne besked om, at de ikke skal forvente, at der kommer traditionel fjernvarme.

Men i en lang række landsbyer, hvor mange i dag har gas, kan der være potentiale for mindre fælles løsninger. Det kan for eksempel være fælles jordvarme- eller solcelleanlæg.

- Der kan være steder, hvor der er potentiale for, at beboerne går sammen om mindre fælles løsninger, siger Jørgen Grüner.

Hvem får fjernvarmebreve?

  • Husejere med gas- eller oliefyr, som bor i godkendte fjernvarmeområder med information om, at der enten er eller kommer fjernvarme inden 2028.

  • Husejere med gas- eller oliefyr, som ikke har udsigt til, at der kommer fjernvarme inden 2028.

  • Husejere – uanset varmekilde - i Skælskør, Vemmelev, Forlev, Halsskov, Svenstrup, Musholm, Slots Bjergby, Sørbymagle og dele af Slagelse, hvor det skal undersøges om der kan komme fjernvarme inden 2028. De første af de husejere kan forvente svar i 1. kvartal 2023.


Kilde: Slagelse Kommune.

- Det er beboerne selv, der skal etablere sådanne anlæg, men fra kommunens side vil vi forsøge at facilitere processen om at skabe fælles løsninger, hvis der er interesse for det i lokalområdet, tilføjer han.

Undersøgelsen af om der kan komme fjernvarme inden 2028, skal ifølge kommunen sikre, at det er en økonomisk fordel for husejerne, at der er et forsyningsselskab, som vil gennemføre projektet, samt at byggeprocessen kan være afsluttet inden år 2028.


Nyhedsoverblik