11 opsigelser på to måneder - sagsbehandlere i Slagelse kæmper med stort arbejdspres

Der er behov for flere penge til Center for børn og unge i Slagelse Kommune, hvor et stort antal ansatte har sagt op, siger tillidsmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Højt arbejdspres, et stort antal socialt udsatte børnefamilier, bunker af komplekse sager og et område, der længe har været økonomisk underprioriteret. 

Det er hovedårsagerne til, at 11 medarbejdere siden december sidste år har sagt deres stillinger op i afdelingen Center for Børn og Unge i Slagelse Kommune, fortæller Roar Mohammed Johansen, der er socialrådgivernes fællestillidsmand.

Ifølge ham er området længe blevet overset af politikerne. 
 
- Jeg bliver ærgerlig over, at politikerne ikke har prioriteret området i tilstrækkelig grad. Det er desværre en mangeårig forseelse, for området har lidt under et stort arbejdspres i mange år, siger han.

quote Byrådet bliver nødt til at nå til den erkendelse, at der skal afsættes flere midler

Roar Mohammed Johansen, fællestillidsmand

Flere penge er nødvendigt

Formanden for Børne- og Ungeudvalget, Helle Blak (SF), har ikke ønsket at stille op til interview om de mange opsigelser. Det har de andre politiske medlemmer af udvalget heller ikke, ligesom det ikke har været muligt at få en kommentar fra borgmester John Dyrby-Paulsen (S).

Slagelse Kommunes børne- og ungedirektør Vini Lindhardt har heller ikke at udtale sig om sagen. Hun siger, at kommunen vil holde arbejdet med at finde løsninger internt. 

Stevns_Kommune_2.jpg
Læs også
Tidspres har ført til lovbrud i sagsbehandlingen i Stevns Kommune
Stevns_Kommune_2.jpg
Læs også
Tidspres har ført til lovbrud i sagsbehandlingen i Stevns Kommune

Men for Roar Mohammed Johansen er sagen klar: Han mener, at byrådet skal afsætte flere penge af til området. 

- Byrådet bliver nødt til at nå til den erkendelse, at der skal afsættes flere midler til at ansætte flere socialrådgivere, så sagstallet kan blive lavere, men også til insatser til gavn for de socialt udsatte børn og deres forældre.  

Ifølge ham har borgerne hele tiden kunnet mærke, at området har været økonomisk underprioriteret.

- Det er klart, at den aktuelle situation ikke er med til at forbedre det, siger Roar Mohammed Johansen. 


Nyhedsoverblik