1-årige Mille slugte 21 små magneter og fik huller i tarmen – nu kommer moderen med kraftig advarsel

Michelle Kortbek Hjortkær kommer med advarsel, efter hendes snart toårige datter er blevet alvorligt syg efter at have slugt 21 små magnetkugler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi er dybt ulykkelige og i choktilstand. 

Sådan skriver Michelle Kortbek Hjortkær på sin Facebook-profil. Et opslag, der er delt mere end 1000 gange.  

quote Man føler sig magtesløs

Michelle Kortbek Hjortkær, Slagelse

For hendes datter Mille på snart to år havde fået fingrene i sin storebrors små, farverige magnetkugler og proppet dem i munden.  

- Vores elskede, lille prinsesse kæmper nu for at undgå infektion i bughulen og dermed livstruende tilstand. Med feber og et stigende infektionstal fra 40-221 på 12 timer, kæmper vi nu alle for at undgå, at der skal komme yderligere komplikationer, som netop forværrer hendes tilstand. Men hun er heldigvis en fighter. Lille, stærke Mille, skriver Michelle Kortbek Hjortkær videre. 

Et øjebliks uopmærksomhed resulterede i, at lægerne på Odense Universitetshospital fiskede 21 små magnetkugler op af Milles mavesæk og tarme. Men kuglerne havde inden da nået at gøre stor skade. 

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Utallige huller i tyndtarmen

På Facebook lister Michelle Kortbek Hjortkær de skader op, som de små magnetkugler har forårsaget.  

2 døgns konstant opkast 

1 røntgenfotografering 

5 timers akut operation på OUH 

1 hul i mavesækken 

1 hul i tyktarmen 

Utallige huller i tyndtarmen 

2 døgn på intensiv indtil videre 

4 døgn uden mad og drikke 

5 slanger ind og ud af kroppen 

1 fightende Mille, der kæmper en brav kamp 

1 familie, der er splittet ad, ulykkelige og savner hinanden. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Den snart toårige Mille kæmper en brav kamp og er i bedring, oplyser Michelle Kortbek Hjortkær. 
Den snart toårige Mille kæmper en brav kamp og er i bedring, oplyser Michelle Kortbek Hjortkær.  Foto: Michelle Kortbek Hjortkær

TV2 ØST har været i kontakt med Michelle Kortbek Hjortkær, som endnu ikke ønsker at deltage i et interview. Hun skriver dog, at Mille er i bedring. 

- Mille er heldigvis stærk, og hun er i bedring. Hendes infektionstal er stabile og stiger ikke mere, og vi er heldige at blive udskrevet fra intensiv snart og indlagt på den almindelige børneafdeling på OUH, skriver Michelle Kortbek Hjortkær. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Michelle Kortbek Hjortkær fortæller, at Mille er i bedring.
Michelle Kortbek Hjortkær fortæller, at Mille er i bedring. Foto: Michelle Kortbek Hjortkær

- Men det er forfærdeligt at se sin lille datter i så voldsomme smerter. Man føler sig magtesløs og kan ikke en gang tage hende op i armene på grund af alle de slanger, hun er monteret til. 

Derfor er der også en årsag til, at Michelle Kortbek Hjortkær vælger at skrive sit opslag. Og hvorfor TV2 ØST har fået lov at dele historien og billederne.

Smid magneterne ud

For som hun skriver nederst i sit opslag:  

- Og til alle, der har de små magnetkugler i hjemmet: De er sjove at lege med, men smid lortet ud, eller gem det langt væk, indtil alle i husstanden er gamle nok til at forstå faren ved at proppe ting i munden. Tak.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses de ni magnetkugler, som lå i Milles mavesæk. Resten lå i tarmene, som klistrede sig op imod dem i mavesækken. Det har skabt huller i tarme og mavesæk. Det er kirurgen, der har sendt billedet, for at få spredt budskabet om, hvor farlige magneterne er, når det er små børn, der får fingrene i dem.
Her ses de ni magnetkugler, som lå i Milles mavesæk. Resten lå i tarmene, som klistrede sig op imod dem i mavesækken. Det har skabt huller i tarme og mavesæk. Det er kirurgen, der har sendt billedet, for at få spredt budskabet om, hvor farlige magneterne er, når det er små børn, der får fingrene i dem. Foto: Odense Universitetshospital

Til TV2 ØST uddyber Michelle Kortbek Hjortkær:  

- Jeg kan ikke udtrykke klart nok, hvor farligt det er at have den type legetøj, når der også er små langfingrede børn i hjemmet, der ikke forstår faren og konsekvenserne ved at tage det i munden. Det er storebrors legetøj, og uheldigvis fik lillesøster fat i det i et øjebliks uopmærksomhed. Storebror på fem år har nu selv samlet sine kugler sammen og smidt dem i skraldespanden. Det opfordrer vi også alle andre til, skriver Michelle Kortbek Hjortkær.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er disse små, farverige magnetkugler, som Michelle Kortbek Hjortkær advarer imod.
Det er disse små, farverige magnetkugler, som Michelle Kortbek Hjortkær advarer imod. Foto: Michelle Kortbek Hjortkær

Sygeplejerske advarede også 

Michelle Kortbek Hjortkær er ikke den første, der er ude og advare mod de små magnetiske kugler. Tilbage i januar måned var det en sygeplejerske. 

TV2 kunne nemlig fortælle om Theresa Rønnebechs søn, som havde fået en pakke magnetkugler til jul. Kuglerne kunne skilles ad og samles igen og kunne laves til alt fra smykker til figurer.

- Pludselig opdager jeg, at han leger med de her små magneter. Men inden jeg kan nå at tage dem fra ham, putter han dem i munden. Så gisper han og siger: "Hov! Nede i maven", fortalte Theresa Rønnebech til TV2 dengang. 

Vild Pastinak
Læs også
Advarer mod vild pastinak - undgå for alt i verden plantesaften
Vild Pastinak
Læs også
Advarer mod vild pastinak - undgå for alt i verden plantesaften

Hun kørte straks sønnen på skadestuen, men ifølge afdelingssygeplejerske på Hvidovre Hospital Anja Sichmann, er det ikke alle, der reagerer så hurtigt. Derfor advarede hun kraftigt mod de små magneter. 

- Man skal simpelthen holde små magneter helt væk fra sit barn. Det budskab skal spredes, så både forældre og børneinstitutioner bliver opmærksomme på faren, understregede hun. 

quote Vi opfordrer forældre til småbørn til at være varsomme med at lade dem lege med magneterne

Lone Brose, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen

Fordi de tre kugler var blevet slugt samtidig, kunne de følges ad gennem Theresa Rønnebechs søns tarmsystem helt uden at forvolde skade på hans indre organer.

Styrelse advarer mod magneter

Sikkerhedsstyrelsen har også været ude og advare imod de små, stærke magneter. I en pressemeddelelse fra janaur skriver styrelsen, at det kan være ekstremt farligt, hvis små børn sluger magneter.

Mette Sørensen, der er teknisk sagsbehandler og ingeniør hos Sikkerhedsstyrelsen, uddyber i dag overfor TV2 ØST, at man som forældre skal være opmærksomme på at lade sine børn lege med legetøj, som er alderssvarende. 

- Vi opfordrer forældre til småbørn til at være varsomme med at lade deres børn lege med magneter - især, hvis de ikke er under opsyn, siger Mette Sørensen.

- Det er vigtigt, at man som forældre læser brugsvejledningen og sikkerhedsanvisningerne, advarselsmærkninger på de produkter, man giver sine børn. For et produkt, som måske er sikkert, kan blive farligt, hvis det ikke er anvendt korrekt.  

FAKTA OM DE STÆRKE MAGNETER:  

Små, stærke magneter er farligt legetøj, hvis magneterne sluges. Magneterne har stor styrke og kan forbinde sig på tværs af tarmene eller andre indre kropsdele og give alvorlige skader. 

 

Hvis et barn eller en teenager har slugt to eller flere magneter, kan symptomerne minde om influenza. Det kan derfor være svært at opdage, at årsagen er magneter, og der kan nå at opstå skader af permanent karakter, hvor for eksempel dele af tarmen må bortopereres. 

 

Ulykker er især set for børn under tre år, der putter magneterne i munden og kommer til at sluge dem, samt for større børn, som afprøver magneternes muligheder som snyde-piercinger. 

 

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.dk

De helt små børn under tre år er en særligt sårbar målgruppe, og netop derfor er der skærpede krav til det legetøj, der kommer i hænderne på de mindste, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

- Der er nogle krav til legetøj til børn og smådele. Hvis der er tale om børn mellem 0-3 år, så er der nogle krav til, at det ikke må kunne frigive smådele, som kan udgøre en kvælningsrisiko. For vi ved, at små børn putter små ting i munden og skal mærke det på den måde, forklarer Mette Sørensen. 

Men lige præcis med magnetlegetøj er smådelskravet i nogle tilfælde udvidet helt op til 14 år.

- Magnetlegetøj til børn over tre år må ikke indeholde smådele, hvis flux-indexet (magnetens styrke, red.) er over 50. Der er den særlige risiko, at hvis man for eksempel sluger to magneter på to forskellige tidspunkter, så kan de tiltrækkes hinanden nede i tarmen og på den måde hænge sammen og skabe en perforering i tarmen, siger Mette Sørensen.  


Nyhedsoverblik