Fra idyllisk sommerhus-ø og hjemsted for smitsom virus til udrejsecenter

Hvad foregik der på Lindholm, inden planerne om et udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge satte øen på landkortet? TV ØST har været i arkiverne.

Tema: Skal Lindholm være udrejsecenter?
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skibsinspektør Brorson kunne i 1920erne nyde fritiden og udsigten ud over Stege Bugt fra sin sommerbolig på øen Lindholm.

For som den eneste ejede han for 93 år siden en sommerbolig på den sydsjællandske ø, der den 30. november i år pludselig blev landskendt, da regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede finanslovsaftalen.

I aftalen på side 36 står der skrevet Udrejsecenter Lindholm. En overskrift, som skulle vise sig at vække stor bekymring blandt borgere, borgmester og erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skibsinspektør Brorsons sommerbolig.
Skibsinspektør Brorsons sommerbolig.

Det er nemlig planen, at der fra 2021 skal være et udrejsecenter for 100-125 udviste udlændinge på den syv hektar store ø Lindholm, der ligger i Stege Bugt.

Mund- og klovesyge hærgede Danmark

Tilbage i 1920erne måtte den lokale skibsinspektør dog vinke farvel til livet som alene på Lindholm, da mund- og klovesyge begyndte at hærge i Danmark.

Der måtte forskning til for at stoppe den smitsomme virus, og efter forhandlinger med skibsinspektør Brorson blev det besluttet at lave et forskningscenter på Lindholm.

Det var nemlig vigtigt, at forskningen foregik på en ø. Dermed troede man, at man kunne undgå spredning til det omgivende samfund med den meget smitsomme mund- og klovesygevirus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mund- og klovesyge virus.
Mund- og klovesyge virus.

Det var før man fandt ud af, at mund- og klovesygevirus er luftbåren og således kunne spredes til fastlandet med vinden.

I 1925 rykkede staten ind på Lindholm, og året efter stod den første bygning til forskerne klar.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den første bygning til forskerne på Lindholm.
Den første bygning til forskerne på Lindholm.

I samme bygning var der både stald, laboratorium og assistentværelser. Bygningen var desuden forsynet med skodder, for meningen var, at man kun skulle forske om sommeren.

Byggede skole, posthus og tennisbane

Hurtigt viste forskerne på Lindholm deres værd, og i 1930erne blev der for alvor bygget nyt på øen.

Ud over at forske i husdyrsygdomme begyndte man også egen produktion af mund- og klovesygevaccine, og det krævede tusindvis af forsøgsdyr hvert år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Byggeboom på Lindholm i 1930´erne
Byggeboom på Lindholm i 1930´erne
Foto: Møns lokalarkiv

Der blev bygget stalde og laboratorier samt boliger og en skole, posthus og endda en tennisbane til det voksende antal beboere på øen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fritidsfornøjelse for beboerne på Lindholm.
Fritidsfornøjelse for beboerne på Lindholm.

Det var i starten folk boede fast på øen, senere boede de ansatte på fastlandet og tog færgen frem og tilbage hver dag fra Kalvehave.

Nøglerolle i kampen mod husdyrsygdomme

Pludselig havde den lille ø i Stege Bugt en nøglerolle i dansk forskning og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var også ansat slagtere på Lindholm.
Der var også ansat slagtere på Lindholm.
Foto: Møns lokalarkiv

Og da man fik bugt med mund- og klovesyge, var nye forskningsområder kommet til. I sin storhedstid var der op mod 180 ansatte på øen. 

Frygter afrikansk svinepest

I dag er det især afrikansk svinepest, som de ansatte på Lindholm holder skarpt øje med. En sygdom der blev konstateret i Georgien i 2007 og siden har spredt sig mod vest, og senest blev konstateret i et vildsvin i Belgien i sommer.

Hvis sådan et udbrud rammer Danmark, vil det ifølge økonomiske modeller koste landbruget mellem tre og fire milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

I sin tid var der posthus på Lindholm, og øen havde sit eget postnummer.
I sin tid var der posthus på Lindholm, og øen havde sit eget postnummer.
Foto: Møns lokalarkiv

Derfor er der også helikopterlandingsplads på Lindholm, for ved mistanke om et udbrud af en smitsom husdyrsygdom i Danmark er hastighed afgørende.

Hver måned bliver prøver fra slagterier, og landmænd derfor fragtet til øen enten af politiet eller med helikopter. Uanset tid på døgnet står forskerne klar og analyserer prøven så hurtigt som muligt. 

Dyr bliver brændt

Netop fordi det er yderst smitsomme sygdomme, der forskes i på Lindholm, arbejder de tilbageværende 45 medarbejdere i dag under store sikkerhedsforanstaltninger i højisolerede bygninger med virustætte ventilationsfiltre.

Artiklen fortsætter under billedet.

To små færger fragter medarbejdere til og fra Lindholm.​​​​
To små færger fragter medarbejdere til og fra Lindholm.​​​​
Foto: Møns lokalarkiv

De skifter tøj, før de begynder dagens arbejde og går i nogle tilfælde i bad, før de forlader bygningerne igen. Al affaldsmateriale fra laboratorier og dyr bliver brændt og spildevandet kogt.

Slut efter 93 år

I dag er mund- og klovesygen fuldstændig udryddet i Danmark og i resten af Europa. Snart er det også slut med forskningen på Lindholm.

Miljø- og fødevareministeriet har nemlig besluttet at flytte den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet fra DTU til et konsortium bestående af Københavns Universitet og Statens Serum Institut, og dermed at forskningen på Lindholm skal flytte til København.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Lindholm med den nyeste forskningsbygning fra 2007 i forgrunden.
Foto: TV ØST

Til sommer forlader den sidste medarbejder derfor Lindholm i Stege Bugt, hvor der efter planen skal etableres udrejsecenter til udviste udlændinge.