¨

Sejlere kan ånde lettet op - politikerne holder hånden over klapbroen

Foto: Henrik Piil - Privat

Det vil også i fremtiden være muligt at sejle hele vejen gennem Guldborgsund i sejlbåd. Klapbroen ved Nykøbing F. bevares siger en enig forligskreds.

Sejlerne på Guldborgsund har i det seneste halve år frygtet, at klapbroen ved Nykøbing Falster skulle blive lukket, så det ikke længere ville være muligt for sejlskibe at passere gennem den kun fire meter høje bro.

Der ligger en aftalte, hvor man fastholder den oprindelige beslutning om en klapbro.

Lennart Damsbo-Andersen (S), landdistrikts- og øordfører

Men frygten er her til aften gjort til skamme efter et politisk møde hos transportministeren.

I december 2019 gjorde Sund & Bælt det klart, at man agtede at nedlægge broklappen, når broen i nær fremtid skal udvides og opgraderes. Broen, der bærer det officielle navn Kong Frederik IX's Bro, er et vigtig led i jernbanelinjen frem mod den nye Femern Bælt-forbindelse til Tyskland.

Ifølge Sund & Bælt vil en fast bro over Guldborgsund være at foretrække af hensyn til både broens drift og økonomi.

Klap bevares med færre åbninger

Forslaget har vakt megen debat. Broen ligger i den sydlige ende af Guldborgsund. Uden broklappen ville sejlerne skulle ud på en mindst 90 kilometer lang omvej. Sidste år sejlede cirka 1.700 lystsejlere gennem broen - mange af dem tyske turister til Guldborgsund og Smålandsfarvandet - men nu står det klart, at broen også i fremtiden vil være en klapbro.

- Der ligger en aftalte, hvor man fastholder den oprindelige beslutning om en klapbro. Det er rigtig dejligt – det gælder ikke bare for de lokale. Det er et princip om, at Danmark er en søfartsnation, og man kan sejle rundt i de danske farvande. Det ville være første gang man kommer med infrastruktur og lukker et nationalt og internationalt farvand af, siger landdistrikts- og øordfører Lennart Damsbo-Andersen (S), der har siddet med til mødet.

Lennart Damsbo-Andersen (S), landdistrikts- og øordfører glæder sig over at forligskredsen er nået til enighed om at bevare klapbroen. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

På baggrund af Sund & Bælts forslag har forligskredsen bag anlægsloven for broens udvidelse her til aften holdt møde. Her er man blevet enige om ikke at rette så meget som et komma i lovteksten. hvor der står, at broen også efter udvidelsen fra et til to jernbanespor skal være en klapbro.

Dog føjes der en smule til omhandlende på hvilke tidspunkter broen åbnes.

- I den oprindelige aftale står der, at der skal være en klapbro. Nu er der tilføjet lidt mere detaljeret, at det skal være en jernbanebro ved siden af den eksisterende, og den skal åbne op fire gange i døgnet, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Endvidere vil broen kun åbnes i sommersæsonen fra 1. april til 15. september. Dette vil formentlig ikke være til gene for nogen, da 96,9 procent af alle gennemsejlinger finder sted fra maj til september.

- For at sikre den højest mulige driftssikkerhed for jernbanetrafikken mellem København og Tyskland via Femern Bælt har forligskredsen samtidig besluttet, at klapbroen ikke åbner for gennemsejling i perioden fra 15. september til 1. april, står der i aftaleteksten, hvor det også fremgår, at det er Banedanmark, som skal tilrettelægge, hvornår broen åbner.

Tidligere har de lokale sejlere også givet udtryk for, at man kan nøjes med et færre antal daglige broåbninger, end hver anden time, som der tidligere var lagt op til. Aftalen glæder de sejlende.

Fire gange dagligt, det kan vi sagtens levede med. For der kan komme mange skibe igennem på sådan en broåbning

Palle Tørnqvist, talsmand for Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune

- Det er endt på et meget rimeligt kompromis mellem den togsikkerhed, Banedanmark har påberåbt sig, og en bred kreds af modstandere mod at gøre broen fast herunder Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Foreningen Lystbådehavne i Danmark, siger Palle Tørnqvist, talsmand for Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, der repræsenter de lokale sejlklubber i Guldborgsund og omegn.

- Fire gange dagligt, det kan vi sagtens levede med. For der kan komme mange skibe igennem på sådan en broåbning, tilføjer han.

Og i Guldborgsund Kommune er man også tilfreds med klapbroens bevarelse.

Borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten), er tilfreds med dagens aftale, som er vigtig for sejlerturismens adgang til Guldborgsund kommune. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Det betyder, at vi nu kan udvikle vores maritime turisme, som vi har planer om. Vi har 232 kilometer kyst, og Nykøbing Falster og Guldborgsund, er væsentlige her. Hvis ikke man kan sejle rundt om Lolland og Falster, vil Nykøbing Falster uddø for sejlere, siger borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten).

- Broen er en del af vores identitet, den har altid kunnet åbne i de mere end 50 år, den har stået der. Hvis den blev lukket, ville det være for altid. Derfor er det en stor sejr, vi har fået det, som vi var stillet i udsigt.

Aftenens afgørelse er helt på linje med det, som et flertal af forligskredsens ordfører for godt en uge siden tilkendegav over for TV2 ØST.

Her afviste Lennart Damsbo-Andersen, at man i Sund & Bælts beslutningsoplæg til forligskredsen var blevet præsenteret for noget, som havde fået regeringspartiet til at overveje andre løsninger end en klapbro.

Det oprindelige var en klapbro. Forskellen til en fast bro er 30-40 millioner kroner, og i det her spil er det ingen ting.

Lennart Damsbo-Andersen (S), landdistrikts- og øordfører

Selvom Sund & Bælt har fremført, at broen både vil blive dyrere og udsætte driftssikkerheden for unødvendige risici, så er der ingen bekymringer i forligskredsen, siger Lennart Damsbo-Andersen her til aften.

- Der ingen panderynker. Det oprindelige var en klapbro. Forskellen til en fast bro er 30-40 millioner kroner, og i det her spil er det ingen ting. Det bliver nogle faste tider, den åbner. Det bliver bare del af køreplan, med plads til forsinkelser – så på den måde bliver der ingen forsinkelser.

Han anerkender samtidig, at partierne har kunnet finde til enighed om aftalen.

- Stor ros til partierne, der står bag det her. Også selvom det har taget ekstra tid at runde den her henvendelse fra Sund & Bælt. Alt er blevet belyst nu, så ingen kan komme og stille spørgsmål bagefter, siger han.

Forliget for det danske landanlæg til Femern-forbindelsen, som også omfatter i udvidelsen af Kong Frederik IX's Bro, er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og De Konservative og kan kun ændres, hvis der er enighed herom mellem forligsparterne.

- Vi er meget tilfredse med, det er lykkedes at lande aftale, og der er skabt vished. Der er fundet en god balance mellem de mange tog, der kommer til at køre på strækningen herunder mange godstog – og så hensynet til, at sejlerne stadig kan passere, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der ligeledes har siddet med til aftenens møde.

Med aftenens aftale er også alle forslag om både tunnel, skibslift og højbro skudt til hjørne.

Disse mere eller mindre kreative forslag har gennem det seneste halve år af forskellige interessegrupper været fremhævet som den ideelle forening af togdrift og sejlskibe på Guldborgsund.

Udfordrende brotype

Hele diskussionen omkring jernbaneklapbroen over Guldborgsund udspringer af et ønske fra Sund & Bælt om at gøre broen fast ud fra en række tekniske og driftsmæssige hensyn. Ifølge Sund og Bælt er der nemlig en række udfordringer særligt i forhold til driftsstabilitet, når en bro til elektriske tog skal give plads til skibstrafik i form af en broklap.

Sund & Bælt står gennem datterselskabet A/S Femern Landanlæg for ejerskabet, finansieringen og organiseringen af projekteringen af landanlæggene til Femernforbindelsen, der indebærer en lang række opgraderinger af jernbanen – herunder Kong Frederik IX's Bro.

Tidligere har en rapport fra ingeniørvirksomheden Niras ellers ladet forstå, at det tekniske i en jernbaneklapbro med køreledninger, sådan som der skal være på Kong Frederik IX’s Bro, ikke er nogen større teknisk udfordring.

Sådan kommer Kong Frederik IX's Bro til at se ud i fremtiden. Foto: Banedanmark

Ligeledes har analyser bestilt af Banedanmark, der er bygherrer på broen, vist, at det til trods for betydelig forøgelse af togtrafikeringen, særligt på Kong Frederik IX’s bro vil være muligt at opretholde to broåbninger af klapbroerne i de mest trafikerede timer.

I fremtiden forventes op mod 180 tog at passere broen hvert eneste døgn.

Det fremgår dog også af samme analyse, at der er en mindre risiko for, at tog bliver lettere forsinket af en klapbro. Allerede i dag er der strenge regler for, hvornår broen går op.

Men der er også penge at spare på både byggeri og drift af en fast bro, ligesom der ifølge Banedanmark er bedre mulighed for at inddæmme trafikstøj fra en sådan brotype. Dette må dog med dagens afgørelse blive løst på anden måde.

Prisen for en klapbro beløber sig til 280 millioner kroner, mod 260 millioner kroner for at gøre hele broen fast med betondæk. Dertil oplyser Banedanmark, at driften for en klapbro vil beløbe sig til 4 millioner kroner i drift og vedligehold om året mod 1,5 millioner kroner for en fast bro.

Debatten om klapbroen over Guldborgsund strækker sig tilbage til december 2019. Her fremsendte Sund & Bælt et brev til Guldborgsund Kommune, hvor det blev gjort klart, at man ville arbejde for at nedlægge klapbroen og i stedet etablere en fast bro.

Frygt for turistblokkade

Frem til december havde Guldborgsund Kommune og Sund & Bælt været i dialog ad flere omgange om broen – herunder også en dialog om, hvorvidt en økonomisk kompensation til Guldborgsund Kommune, kunne bane vejen for at gøre broen fast.

Cirka 1.700 sejlskibe passserer Kong Frederik IX's Bro om året - af dem er cirka 1.000 tyske sejlerturister, for hvem den direkte vej til Guldborgsund og Smålandsfarvandet er gennem klapbroen. Foto: Palle Tørnqvist

Borgmester John Brædder har dog advokeret for en klapbro af hensyn til sejlerturismen, der ifølge Guldborgsund-borgmesteren er et vigtigt aktiv for turismen i regionen.

Statistikker viser da også, at tyske sejlskibe udgør en anseelig del af trafikken gennemklapbroen. Dog har antallet af gennemsejlinger i de sidste ti år været faldende, hvilket ifølge de lokale sejlklubber skyldes en fejl i de søkort, der dækker farvandet syd for broen.

Sund & Bælt har ikke ønsket at kommentere på dagens politiske afgørelse.

Vigtigt led på vejen mod Hamborg

Kong Frederik IX's Bro er Danmarks nyeste klapbro for jernbane- og vejtrafik. Broen stod færdig i 1962 og åbnede for trafik den 17. december samme år.

Officielt blev broen dog først indviet simultant med resten af den såkaldte Fugleflugtslinje 14. maj 1963, som med vej og jernbane og en nyetableret færgerute mellem Rødby-Puttgarden skulle forbinde København med Hamborg.

Ved indvielsen af Kong Frederik IX's Bro i 1963 havde lokale taget opstilling ved den nye bro, for at få et glimt af kongen, der som den første kørte over broen i tog på vej til Rødby Færge, hvor selve indvielsen blev afholdt. Billedet her er fra Rødby Færge. Foto: Peer Pedersen/Ritzau Scanpix

Æstetisk gør broen ikke meget væsen af sig. Tro mod tiden, hvor broen blev bygget, er den 295 meter lange bjælkebro-konstruktion mere funktionel end køn sammenlignet med de øvrige broforbindelser, som binder Falster sammen med omverden.

Broen er en kombineret vej- og jernbanebro, der afløste to ældre broer på stedet fra 1867, imens den eksisterende jernbanebro var fra 1875.

Selvom jernbanefærgen mellem Rødby og Puttgarden blev indstillet i 2019, så vil der igen, når Femern Bælt Tunnelen står klar i 2028, køre tog ad fugleflugtslinjen mellem Danmark og Tyskland. Foruden Kong Frederik IX’s Bro er der foretaget store opgraderinger på hele jernbanelinjen, herunder en helt ny Storstrømsbro, der står klar i 2023.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App