Serie
Sjællandsleden

Vemmetofte strand - Rødvig

Sille går  etape nummer 46 fra Vemmetofte Strand til Rødvig.

Det er en rigtig flot og frisk tur langs stranden med et lille smut ind i landet til landsbyen Lund, som bærer præg af at ligge tæt på Stevns Klint. Flere af de gamle huse er bygget af kalksten fra klinten.

På stranden ved Højstrup prøver Sille at vandre ved hjælp af GPS og går efter at finde en af de 50 geocaches - små skatte - der er lagt ud langs Sjællandsleden.

Stormfloden i 1872 skyllede mængder af flint op på stranden, og vi får historien om flinteindustrien, der skaffede penge til lokalbefolkningen.

Etapen ender i Rødvig, hvor Sille nyder udsigten fra toppen af byens vartegn, flinteovnen. Men hun har gode ben og fortsætter et lille stykke af den lokale trampesti til Stevns Klint.


28/3/2012

Programserien 'Sjællandsleden' startede i 2009, hvor Sille Roulund gik de første skridt ad vandreruten, som løber på kryds og tværs gennem det meste af regionen.

Følg med på nogle af de smukkeste stier og hør om de gode historier, som gemmer sig i landskaberne