Serie
Sjællandsleden

Værslev - Fugledegård

Historiens vingesus

Kulturhistoriske fortidsminder og arkæologiske fund fra vikingetiden er der masser af på  etape /A af Sjællandsleden, der går fra Værslev til Fugledegård.

Vores guide, Henning Fougt kender området som sin egen bukselomme. Han kan fortælle, at det er en nedlagt jernbane vi går på. Derfor er det en flad og lige sti, hvor der i dag er rig mulighed for at kigge på vilde planter og nyde fuglesangen. Stien er nemlig ikke kun tog-fri men også bil-fri.

Undervejs passerer Sille og Henning bl.a. gubbestenen, der er en kolossal vandreblok fra bronzealderen. De besøger et ægtepar, som er igang med at etablere en shelterplads i baghaven, og så slutter de dagens vandretur på Fugledegård.

Fugledegård, der er et af de største og vigtigste magtcentre fra vikingetiden, ligger smukt ud til Tissø. Her ved søbreden er der både fugletårn og shelterplads.


9/3/2012

Programserien 'Sjællandsleden' startede i 2009, hvor Sille Roulund gik de første skridt ad vandreruten, som løber på kryds og tværs gennem det meste af regionen.

Følg med på nogle af de smukkeste stier og hør om de gode historier, som gemmer sig i landskaberne