Serie
Sjællandsleden

Kraneled - Møns klint

Rigtig mange mennesker har stået oppe på klinten på Møn og kigget ud over vandet. Og det er da også et smukt syn. Men Møns Klint byder på meget mere, som vi skal se på Sjællandsledens etape 34

Den blege høj - Høvblege byder både på krydderureter, mange forskellige orkideer, smuk udsigt og tungt åndedræt, for at nå toppen.

Urskoven på Kalsterbjerg har træer der er mere end 450 år gamle, og med bare den mindste smule tålmodighed, kan man finde fossiler på stranden under Lille Taler.

En del af skredet fra Store Taler ligger stadig et stykke ud i vandet og vidner om de enorme kræfter, der kan være på spil i naturen.

Snyd ikke dig selv for udsigten fra Lille Taler, men tag også et kig på alt det andet, som området omkring Møns Klint har at byde på.

22/3/2012

Programserien 'Sjællandsleden' startede i 2009, hvor Sille Roulund gik de første skridt ad vandreruten, som løber på kryds og tværs gennem det meste af regionen.

Følg med på nogle af de smukkeste stier og hør om de gode historier, som gemmer sig i landskaberne