3.300 flere statslige arbejdspladser er kommet til i løbet af de seneste par år. Men hvis nogen kunne fristes til at tro, at arbejdspladserne er skudt op i de store byer, så kan de godt tro om igen.
Det er nemlig i den landlige del af Danmark, at de nye arbnejdspladser i statsregi er kommet til.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Dermed ligger antallet af statslige arbejdspladser i yderområderne på det højeste niveau i et par årtier, viser regeringens regionalpolitiske redegørelse til Folketinget, der offentliggøres i dag. På samme tid lover Venstre endnu flere statslige arbejdspladser i yderområderne.
- »Selv om væksten i statslige arbejdspladser allerede finder sted i udkantsområderne, kan og skal vi gøre endnu mere for at modvirke centraliseringen,« siger ministeren bag redegørelsen, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).
Han peger især på de mange muligheder med pulje- og støtteordninger.
Men glæden over tallene er ikke absolut.
Umiddelbart er Danske Regioners næstformand, Carl Holst (V) fra Region Syddanmark, nemlig ikke imponeret af regeringens nye tal for vækst i statslige arbejdspladser i f.eks. hans område.
- Et par års stigning i antallet af statslige arbejdspladser uden for byerne kommer efter generationer med den modsatte udvikling, og det har sat fut i vandringen fra land mod by, siger han.
Anderledes positivt modtages meldingen hos seniorforsker Helle Nørgaard, Aalborg Universitet:
- Men der er lang vej igen, for selv om der er tale om en vækst, er udviklingen langt fra vendt, siger Helle Nørgaard og fortsætter:
- Arbejdspladser og uddannelsestilbud er vejen frem, og jeg sidder her på Aalborg Universitet - en statslig institution, der har givet udvikling og vækst i et udkantsområde.
Socialdemokraterne er også optaget af at flytte statslige arbejdspladser mod yderområderne, fastslår gruppeformand Carsten Hansen (S).
- Men det kan ikke stå alene, for der skal samtidig flyttes penge til kommuner, uddannelser og den kollektive trafik, siger han.