Vis os dit hemmelige yndlingssted

Nu er det tid til at dele dine hemmeligheder med os andre. Hjælp TV ØST med at lave et kort over de skjulte perler her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange af os har et yndlingssted, som man gang på gang vender tilbage til. En mennesketom strand, en bakketop med en vidunderlig udsigt eller en hemmelig havn. 

TV ØST vil nu lave et kort over brugernes hemmelige yndlingssteder. Beskriv dit "secret hide away" i tråden på Facebook-opslaget herunder:

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Redaktionen på TV ØST fik idéen fra en bruger. Jakob Tholle fra Holbæk sendte redaktionen sine hemmelige yndlingssteder i omegnen, og listen er for god til ikke at blive delt med læserne på tveast.dk.

Jakob Tholles hemmelige yndlingssteder:

1) Stå ud af bilen og opleve en meget smuk bro

Hvis du tager landevej 155 mellem Roskilde og Holbæk, passerer du Elverdamskroen. Lige her løber Elverdamsåen under vejen, som her hedder Roskildevej. Broen hedder Kragebro og fra 1791.  Kroen står i skrivende stund tom (august 2016), men genåbner snart som kinesisk restaurant.

2) Sporet ved Hestemøllegård

Fra Kragerup Bro kører du en kilometer ned ad Kvarmløsevej til Hestemøllegård. Her lå engang Europas største vandmølle, Hestemølle. Møllen er væk, men sæt bilen her og følg den 700 m lange natursti gennem Kildeskoven med ikke mindre end 27 kilder. Det er Sjællands største kildeområde og vandet er Vestsjællands reneste. For enden af stien kan du nyde udsigten over Elverdamsdalen.

3) En dejlig gåtur gennem skoven til den smukke historiske søminestation

Følg Dragerup Skovvej øst for Holbæk til Søminestationen, der i dag er kursus- og marinbiologisk forskningscenter. Bygningerne fra 1883 ligger ud til Isefjorden og var indtil 1940 flådestation, hvor man afprøvede torpedoer.

4) Bænk med fantastisk udsigt ved Ågerup Kirke

Ågerup ligger ved Vipperød, og udsigten er ud over Inderbredning i bunden af Isefjorden. Kirken er en landsbykirke fra middelalderen, og den ældste del er fra 1160.

Når du nu alligevel er der, så tjek om kirken afholder et af sine caféarrangementer, eller tag dertil i november til julemarked.

5) Dejlig badestrand i statsskoven

Stranden ligger på østsiden af Tuse Næs nord for Holbæk. Parker, hvor skoven begynder på Tornehagen, og gå gennem Bognæs Skov til vandet. I skoven finder du også en bautasten, som kaldes Alterstenen.

Det skyldes den lange tradition for at holde gudstjeneste ved stenen, som siges at stamme fra 1800-tallet, da svenske fiskere på sildeeventyr købte en jordlod på næsset.

6) Meget smukt udsigtspunkt - særligt hvis vejret er klart og marken er høstet, så man kan gå helt op

Når du har badet nok, kan du fortsætte mod nord på Tuse Næs til Kisserup. Følg Sokhøjvej og nyd udsigten fra det højeste punkt 26 m over havet. Du kan se ud over både Isefjorden, Lammefjorden og mod øst Orø.


Nyhedsoverblik