Vinteren blev varmere end frygtet

Varmeforbrugerne kan ånde lette op og behøver ikke sætte yderligere ekstra penge af til varme i budgettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom mange synes, at de nu har frosset uafbrudt i mange måneder, så har vinteren ikke været så kold, som man skulle tro.

Februar var for eksempel ikke så kold, som man havde grund til at frygte. Og tilmed noget lunere end sidste år. Der var nemlig 472,2 graddage, hvilket var 38,4 graddage færre end februar 2010. Og kun en anelse mindre end et normalår med 486 graddage.

Dermed kan varmeforbrugerne begynde at ånde lettet op. For der er ikke tegn på, at der skal sættes flere ekstra penge til side til opvarmningsregningen.

Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser, at ser man på hele vinteren, så bliver den samlede merudgift til fjernvarme cirka 1150 kroner for et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatttimer.

Det skyldes især november og december, som var virkelig kolde måneder. Og så skal det også ses i lyset af, at årene 2006, 2007, 2008 og 2009 var varme år, hvor vinteren ikke krævede ekstra meget tryk på kedlerne hos fjernvarmeværkerne.

- Desuden er 2011 startet relativt varmt, og der er ikke noget, der indtil videre tyder på, at marts bliver specielt kold, siger teknisk konsulent Hans Jørgen Rasmussen.

Til sammenligning har oliefyrsejerne fået et ekstrasmæk på 5.000-10.000 kroner oven i deres varmeudgifter.

I 2010 kostede det 12.805 kroner at varme et standardhus op med fjernvarne, men cirka det dobbelte for oliefyrsejerne.

/ritzau/


Nyhedsoverblik