Vil de religiøse radioer malke tilskudskroner?

  Kritikken mod de religiøse radioer kommer i dag fra flere blandt andet den tidligere generalsekretær ved Dialogcenteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kritikken mod de religiøse radioer kommer i dag fra flere blandt andet den tidligere generalsekretær ved Dialogcenteret.

- Man skal være overvågende overfor det her miljø det er religiøse nidkære mennesker, nogle vil sige at der er nogle fanatikere indimellem, siger Tom Thygesen Daugaard, tidligere ansat generalsekretær Dialogcenteret

DKN-Radio, Glory FM og Top Radio har tilsammen fået 24 sendetilladelser. Ifølge KLF kirke og medier kan man godt mistænke de religiøse radioer for at søge så mange sendetilladelser for at ville malke tilskudskroner til lokalradioer.

- Vi har set nogle eksmpler på, at man malker systemet, ved at danne flere radioer indenfor en region, siger direktør Finn Andersen fra KLF Kirke og Medier.

I 2009 var der godt 21 mio. kroner i tilskud til lokalradioerne. Talsmanden for de religiøse radioer bekræfter da også, at de vil søge om tilskudsmidler.

- Ja det er logisk, det vil vi gøre, siger Erling Ilsøe Nielsen

I går fortalte vi om, hvordan lokalradioerne stærkt kritiserer, at de religiøse radioer fremover skal sende på deres frekvenser.

 - Vi frygter lytterne flygter, når de opdager der er religiøs radio på Radio Odsherred, siger Martin Adelskov fra Radio Odsherred.

Ifølge ansøgningen til radio og tv nævnet er DKN-Radios målgruppe den ældre del af befolkningen og der vil mest være tale og kun sjældnere musik i udsendelserne. Hvad der mere præcist skal sendes på de religiøse radioer vil talsmanden ikke løfte sløret for.

- Vi ligger ikke så lange programplaner, så jeg synes ikke der er nogen mening i at tale om det nu, siger Erlig Ilsøe Nielsen.

Den tidligere generalsekretær i Dialogcenteret, der blandt andet holder øje med nyreligiøsitet, advarer mod et ekstremt kristent mennskesyn.

Prædikanten Erling Ilsøe Nielsen afviser at man i radioen vil prædike om herlighedsteologi, hvor en rigtig kristen er glad, rig og rask, og man ellers ikke er rigtig kristen.

- Det er en form for karmakristendom der kommer ind i radion så er der grund til at være opmærksom på hvad der sker

- Det er absolut ikke mit budskab, siger Erling Ilsøe Nielsen.

Alligevel advarer Tom Thygesen Daugaard.


Nyhedsoverblik